Mandag var lig med første skoledag. Afstande har en anden definition i Australien! En distance, der på et kort ser ud til at kunne klares til fods på fem min. tager mindst en halv time. Det tager os en time at komme til skolen, hvorfor vi stod op kl. 6 og tog bussen kl. 7. Klokken var altså 22 i DK, da vi stod op. Vi var trætte, men bliver (forhåbentligt) hurtigt vant til det.
Skolen har en fantastisk placering - 200 m. fra Sydney Harbour og 5 min. fra Opera Huset. Første skoledag gik godt, vi var omkring 20 nye. Der er studerende fra Spanien, Frankrig, Holland, Tyskland, Japan, Argentina og andre lande. Det er inspirerende at vi har så forskellige baggrunde, men et fælles mål - at blive bedre til engelsk.
Frokosten nød vi i en af de fantastiske parker nær skolen, hvor blomsterne er begyndt at springe ud og der er masser af fugle. Vi nød at kunne ligge i solen og dase.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar