Stine og Jeppe paa eventyr: Weekend i Hanoi

Efter en hård Teaching-week kom vi tilbage til Hanoi, hvor alle var glade og det skulle fejres at vi nu var tilbage i civilisationen. Samtidig var det også vores sidste dag med den guide vi havde haft de første tre uger, hvilket vi også var glade for. ;-)

Vi er ude og spise på den resturant som vores guide arbejdede på inden han blev guide. Det er det første vestlige mad vi er fået siden vi er kommet til Vietnam, så det var lækkert med en rigtig club sandwich med pommes. :-)

Jeppe nærmest insisterede på at vi skulle ud og se Hanois første bro, trods Stine i første omgang fandt det lidt unødigvendigt nød hun turen, dog mest pga. det fantastisk vejr;-) Der da den blev bygget var den længste i Asien.

Jeppe læser højt af guide bogen for at sikre sig, at vi også lære noget om alle de attraktioner vi ser. <3

Blandet taxi-scooternes chauffører er det meget brugt at tage en middagslur på scooteren, når der ingen kunder er. Vi mener dog det må kræve en udemærket balance.

Ligesom vi tidligere har vist at der ikke skal meget til for at åbne en fiskeshop, må vi erkende at der heller ikke skal meget til for at åbne en frisør-shop. Kun et træ, et spejl, en stol og en saks. Det er virkelig en fantastisk oplevelse at se de kæmpe kulturelle forskelle.

Der kan argumenteres for, at Vietnam måske er en lille smule overeksponeret på dette "verdenskort". ;-)

På besøg på revolutions-museet.

Friske fisk lige fra baljen.

Og her bliver det skåret ud på jorden på et lille beskidt skærebrat, hvor der kort forinden er blevet skåret grønsager:-S

"Kan jeg friste med en bøf". Biler og scootere støver bestemt ikke op på kødet når de kører forbi på grusvejen lige foran:-S

"Buy meat form my shop"

Så blev der tid til lidt selvforkælelse, Stine var dog glad for, at det ikke var en stor dansk massage-dame, der sad på ryggen af hende.

Jeppe fandt sig hurtigt godt tilpas.

Så er der mexianer-tid.

Også lige et billede, fra vores favorit spisested i Hanoi.

Så bliver der vandet græs. Hvis det ikke var for slangen kunne man nemt tro ud fra manden sagelige blik, at han lavede noget andet.

Vi kom også en tur fordi Hanois mest berømte fængsel. Også kaldt Hanoi Hilton af de amerikanske soldater som blev taget til fange, når de styrede ned med deres fly under krigen.

Noget af det mest fasinerende ved fængslet var afdelingen omkring alle de kvinder, der havde deltaget i krigene samt at høre om, hvordan de havde holdt modet trods de grusomme behandling de var blevet udsat for. En attraktion som helt klart er et besøg værdigt.