Australien er kendt for andet end Operahuset, nemlig det enorme og anderledes dyreliv. Der er utallige dyreparker i Sydney, men vi valgte den berømte Featherdale Wildlife Park i Sydneys vestlige del. Parken er ikke særlig stor, men den er berømt for, at dyrene går frit omkring og at man kan røre dem.
Som billederne viser, var der mange forskellige dyr, men hovedattraktionerne var koalaerne og kænguruerne (Wallabie). De var helt vildt nuttede og hvis vi havde haft en større rygsæk med havde vi helt bestemt nuppet en lille koala med hjem
På billedet med Jeppe og wollabien kan man se hvordan ungen titter frem fra pungen. Det var en spændende oplevelse, lidt for spændende nogle gange. Vi ville begge meget gerne røre var dem men når de kom for tæt på, blev vi nogle gange lidt forskrækkede. Små søde dyr kan godt blive lidt skræmmende når der hopper frem og tilbage lige op af en.
Trods alle de farlige dyr, var det mest aggressive geden Gustav, som ”helt umotiveret” sprang på Stine og bed hende i fingeren, hvilket superfotografen forevigede. Se nedenfor.
Når man tænker på pingviner, tænker man måske ikke lige på Australien. Men her lever faktisk små, 30 cm. høje, pingviner. Nedenfor kan man se dem blive fodret af dyrepasseren men der er faktisk en bestemt strand nær Melbourne, hvor man ved solnedgang kan se dem komme op på stranden for at ligge æg. Dem håber vi på at komme til at se mellem jul og nytår, når vi kommer til Melbourne.
Et andet dyr mange forbinder med Australien er den Tasmanske djævle. Stines var meget farvet af tegneseriefiguren Taz. Så hun blev lidt skuffet der hun erfarede hvor lille den i virkeligheden var.
Sidst men ikke mindst var vi heldige at fange påfuglen i dens ”Weddingdress”. Det er lidt sjovt at Australien har sorte svaner, men hvide påfugle.
Bonusinfo: Vi blev fortalt af en meget vis mand inden vi rejste, at vi ikke havde noget at frygte i Australien, eftersom der ikke er nogle giftige slanger eller edderkobber. Hvis manden følger vores blog, har vi lige oploadet et infoskilt til ære for ham;) *Host* Ole Nørgaard.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar