Velkommen til vores ydmyge blog

På denne blog kan I følge Stine Bager Christensen og Jeppe Nørgaards eventyr i Australien, New Zealand og op gennem Sydøstasien. Bloggen er oprettet for at give venner og familie mulighed for at komme med på vores fantastiske rejse og vi håber I vil nyde vores indlæg og billeder, som vi satser på at opdatere løbende, når vi oplever noget :) God fornøjelse :)

søndag den 23. oktober 2011

Kinesisk night-marked

Hvad er en storby uden China-town?! Sydney er en stor kulturel smeltedigel, hvor primært asiatere europærer lever side om side. Den kinesiske bydel er kendt for at huse et natte-(aften)marked, som vi selvfølgelig skulle se. 

Udvalget på markedet var henholdsvis kinesisk mad og kinesisk skrammel. På det midterste bilede ses en form for æbleskiver med krebsehaler, dem lod vi os imidlertid ikke friste af, men vi fandt i stedet nogle helt fantastiske pandekager med is, banan og chokolade. De smagte pragtfuldt. 

Markedet var ikke så stort og efterfølgende slentrede vi bare rundt i hjertet af Sydney. Vi skulle for en gang skyld ikke nå noget, så vi lod os bare rive med strømmen - hvis der var grønt krydsede vi, hvis ikke valgte vi en anden vej. Det er en fantastisk måde, at opleve byen og livet i byen på.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar