På Club med Erling og hans familie

Efter en lang og udfordrende tur i de Blå bjerge inviterede Bette og Erling os og deres yngste søn og hans kæreste med på Club og få aftensmad. Det var uden tvivl det bedste mad vi har fået hernede. Man kunne vælge lige hvad hjertet begærede: Australsk, japansk, kinesisk, stort dessert og kagebord og meget mere. Der manglede ikke noget. Vi var stop mætte og godt trætte, da Erling afleverede os hjemme i Hornsby sent søndag aften:)  

En acceptabel størrelse chokolade fondue, hvor man kunne chokolade betrække skumfiduser.

Desseret bliver stolt vist frem - Uden tvivl det bedste mad vi har fået siden vi rejste hjemmefra.

 Nærbillede af Jeppes velvalgte dessert.

Kodak-moment:)

 

Afrundning på en fantastisk dag hjemme i Bette og Erlings køkken.

Billede af Erling, der forsøger at forevige begivenheden.

De Blå Bjerge (Blue Mountains) med Erling

Verden bliver pludselig lille! For at gøre en lang historie kort, fik vi, da vi havde cafeen, besøg af Erling Sørensen, der var på visit i Danmark. Han levede sine første 12 år i Als, hvorefter han flyttede til Sydney med sin familie. En rejse der der for 54 år siden tog tre måneder, fordi der var krig i Suez-kanalen og turen derfor skulle gå syd om Afrika. Men i 2010 besøgte Erling Danmark for anden gang siden han forlod landet. Vi fik os en hyggelig snak i cafeen og fik order på, at vi skulle kontakte ham, hvis vi kom til Sydney:)

Kun to gange i løbet af vores 2½ måned i Sydney aftalte vi, at vi skulle mødes. Til trods for at vi meget gerne ville tage toget ned og besøge ham, da vi har "gratis" togkort instisterede Erling på hente og bringe os, hvilket blot var en forsmag på den gæstfrihed vi blev mødt med. Men som han sagde, så var det jo nærmest i nabolaget (= god 1 times kørsel!) 

Vi havde aftalt, at vi skulle se Blue Mountains, som er en bjergkæde der afgrænser Sydney mod ørkenlandskabet mod vest. Navnet stammer fra det blålige dis, der altid ligger over trætoppene. Det var tydeligt, at Erling nød at snakke dansk og for at være ærlige, så nød vi det også. Dog blev halvdelen af dagens samtaler ført på engelsk, så det var også rigtig god træning for os.

Inden vi kom til bjergene, rundede vi Erlings hjem, hvor vi mødte hans utroligt rare kone, Bette.

Erling gav os valgfrihed, så vi valgte den lange travetur, hvilken blot strakte sig over 5 km., men vi kan roligt forsikre om, at kuperet terren er en underdrivelse. Vi tog med "Skyway", hvilket er en svævebane, der fragtede os tværs over den mere end 200 meter dybe kløft. I midten af vognen kunne man se ned gennem et glas i bunden og dermed lodret ned! Det var en flot tur, som gav udsigt til De Tre Søstre (øverste billede), som er religiøse monumenter for Aburiginerne (Australiens oprindelige folk). De Tre Søstre er Blue Mountains trækplaster, så mange mennesker ønskede at fotografere dem. Det gik hverken værre eller bedre end at Stine og Erling sludrede, mens Jeppe havde travlt med at tage billeder, så vi glemte at komme af på den anden side. Men Erling sørgede for, at vi fik en ekstra tur. Så tilbage over kløften, inden vi fik vores sidste tur.

Herefter begik vi os ud på dagens vandretur, hvor vi først rundede en udkigsplads inden 1.000 trin førte os ned mod bunden af dalen. En lidt anstrængende, men alligevel fantastisk tur, hvor temperaturen faldt fra varm til moderart (=behagelig) da vi kom længere ned. Samtidig blev bevoksningen blev mere jungleagtig. Traveturen blev brugt til at tale om fælles bekendte fra Als-området, men da ikke engang Stines forældre var født, da Erling forlod DK, var der mange, som Stine ikke umiddelbart kunne huske.

Inden vi havde set os om var turen forbi og vi stod i en lang kø, for at blive fragtet op til civilisationen med verdens stejleste jernbane. 415 meter lang og 52 grader på det stejleste stykke! Det var som at sidde i en karusel og vi kunne ikke undgå at snakke om, hvad der ville ske, hvis kablerne ikke holdte. Det blev heldigvis ikke aktuelt og vi forlod bjergene trætte men tilfredse, dog meget sultne.

Erling ville derfor introducere os til et par australsk specialitet "sausage roll" og "meet pie" (pølsehorn og kødtærte). Pølsehornet var rigtig godt, men Erling forsikrede os om, at kødtærten var under standard, så vi skulle ikke bedømme dem ud fra denne.

De Tre søstre. For år tilbage var der fire, men den fjerde er styrtet i afgrunden.

                                                         1       2      3   (4)

En klippe, som man tidligere han kunne gå ud på, men da store stykker af klippen styrtede ned, blev den lukket for 30 år siden.

Et mindre vandfald.

Erling der er en passioneret historiefortæller deler ud af sin viden.

Jeppe og Erling på udsigtspladsen før vandreturen.

Udsigten fra et lavere punkt, hvor planterne blev mere jungleagtige.

Stine og Erling bag nogle af de stejle trapper.

Stine og Erling foran et mindre vandfald, der ikke ser ud af meget, men alligevel giver en fantastisk lyd til stilheden der kun er afbrudt af fugleskrig og hvislen af slanger (eller blade der dalede ned fra træerne).

En lille fætter, der krydsede vores sti.

Her sidder vi alle tre i togvognen. Grunden til at vi nærmest ligger ned er selvfølgelig, at vi vi kort efter bliver løftet næsten lodret.

En del af togturen gik op mellem klipper, mens den sidste del var igennem en skakt hvor der kun var 10 cm over og ved siden af togvognen., 

Gangbro over til en klippehule. Det anbefales at man ikke kigger ned mens man går over.

Pandekager "On the Rocks".

Pandekager "On the Rocks" - er noget man bare skal opleve når man er i Sydney. Flere af vores medstuderende på skolen har talt om det lige siden vi ankom, så efter at vi havde været i Sydney i 10 uger synes vi, at det var på tide af kigge forbi:) Så vi brugte et grå og regnfuld forårs eftermiddag på, at fylde os med pandekager:)

Vi valgte begge den mest berømte pandekage menu: to store tykke pandekager med is, chokolade, walnødder og bananer. Udseendsmæssigt levede bestemt op til alt forventning, men de var meget voldsomme og det krævede sin mand at komme igennem dem. På det første billede ses det hvordan Jeppe forsøger at skylde dem ned med en koppe varm kakao med skumfiduser i. Bestemt et hit.

 Stine viser stolt menuen frem.

Kakaoen har sat sine spor i bedste "Sex and the city" style<3

 Jeppe er meget udtryksfuld mht. at vise sin hold til menuen:)

Så er vi klar til at sætte i gang:)

Olympic Pool at Milsons point

Den olympiske pool i Sydney kunne i oktober i år afholde 75 års jubilærum. Denne fantastiske pool, men endnu mere fantastiske udsigt, danner hver dag rammerne for babysvømning, skolesvømning, elitetræning og "turist" og frisvømning - side om side. Der er store og små basiner både inde og ude. Der skal dog nævnes at trods navnet var det ikke der, at man afholde svømmekonkurrencerne for OL i 2000, men alligevel blev poolen restaureret i 2000.

 

Lige et billede af den fantastiske udsigt uden forstyrrelsen i forgrunden. 

 

 Sådan ser man ud efter to timer i poolen uden solcream. Dette var turen første alvorlige solskoldning, så lad os håbe at vi har lært lidt af den. 

Sculpture by the sea

Søndag den 13. november tog vi til Bondi Beach for at se udstillingen "Sculpture by the sea" - en udstilling som strækker sig over et par kilometer fra fra Bondi Beach til Tamarama Beach. Udstillingen afholdes kun to steder i verden; på Bondi beach og i Aarhus. Derfor fandt vi den lidt interessant. Som I kan se på det første billede var vi ikke de eneste der gjorde det:) Udstillingen var oprindeligt planlagt til at slutte den 20. november, men pga. Frederik og Mary besøg i Sydney (20.-21. nov.) udvidede de det til den 22. november. Det var en spændende udstilling med mange forskellige skulpturer bestående af mange forskellige materialer. Eksempelvis et hus bygget af kløve-brænde, en 1½ meter høj skildpadde af ophugget bildæk og en hval der lignede en ubåd. Vi kunne helt vildt godt lide ideen om, at man bygger kunsten en i omgivelserne, så de virker som en naturlig del af miljøet og samtidig er tilgængelige for alle.

Hvis man har lyst til at læse mere om udstillingen kan man få information om den på http://www.sculpturebythesea.com/ Det er en årlig tilbagevendende begivenhed.

 Stine vil som sædvaneligt ikke tages billedet af, hvilket altid resultere i gode billeder:)

Linse-trolen Jeppe er tilgengæld altid klar på at possére.  

 

Og han ses igen her sammen med et par af hans Ahu-mates, som er kendte fra den lille Stillehavsø, Easter Island.



 

Og her ses det uundgåelige kærestebillede ud over Tamarama Beach:)

 

 Stines hoppende i front af en ældgammel kronhjort, som har en lidt større opsats end den miniatureudgave, som Ole skød for et par uger siden..

 

Jeppe ("find Holger" - kig efter noget blåt..) under en gigantisk vandhane. Netop denne skulptur blev vi enige om kunne være sjov, hvis de valgte at beholde efter udstillingen og aktivere den som en rigtig bruser.

 

Efter den lange gåtur og de mange indtryk, sidder Stine spændt og venter på sin mad.

Og maden var bestemt ventetiden værd, hvilket Jeppe også formåede at forevige:)

Vores nabo..

Vi har sagt det før og kommer sikkert til at sige det mange gange endnu.. Australiens dyreliv er ret vildt! Lige som vi sidder på værelset og trummer på vores små fyldte og tykke maver efter aftensmaden hører vi noget pusle i træet udenfor.. En slange? Nej dog ikke, men et par Possum'er!

Lidt info om disse Pungrotter:

Opossum ligner store rotter, omkring på størrelse med en huskat. Voksne vejer 4-6 kg, er 40-50 cm lange og har en grå pels, undtagen på hovedet som er hvidt og halen som er nøgen. De har 50 tænder og viser et ganske imponerende gab, når de føler sig truet. Hvis de bliver truet, spiller de død – hvorfra det amerikanske udtryk "playing possum" stammer. De lever kun et par år. Deres ret billige pels anvendes i pelshandelen.

Opossum er et uspecialiseret, altædende dyr, der normalt lever i skove. De er meget almindelige, og i mange af USA's forstæder kan man ofte se dem sjokke over småveje og igennem haver, når natten falder på. De roder i affaldsspande efter mad. Døde opossum som er blevet kørt over, ses ofte liggende i vejkanten. [Wiki]

Godt og blandet..

Meget kan man sige om Coca Cola, men man må give dem, at deres markedsføring har virket og stadig virker. På alle colaer hernede står der et navn, eller i dette tilfælde: Mum. Når folk ser en cola med deres navn eller navnet på en de kender, køber de den. Fjollet, men fantastisk godt tænkt.

Billedet er måske lidt utydeligt, men mens vi har grå bænkebiddere i DK fandt vi denne hvide bænkebidder i den olympiske park. Det vrimlede med dem og de så lidt sjove ud.

Stine var på udflugt med sin klasse til det tekniske museum. Her var der en udstilling, der viste teknologiens udvikling fra gammel tid til 2011. Bl.a. damptog til øko-biler. På billedet cykler hun rundt på en Væltepeter.

Hver uge ligger der et nyt kæmpe stort krydstogtskip i havnen mellem Harbour Bridge og Operahuset. Men en dag lå der pludselig et noget andet skib - malet som en haj. Grunden til at vi bemærkede skibet var, at vi få dage inden havde set det i en nyhedsudsendelse hvor det blev brugt i kampen mod illegal hvalfangst. Bob Barker som skibet hedder bliver brugt i aktioner hvor de nogle gange sejler ind i hvalfanger-skibene.

Surfing og strandliv generelt betyder meget for australierne. Vi kunne derfor ikke stå for denne lille fine livredder-trøje..



IS-tid!

Med 25-30 grader udenfor kan man let få lyst til en is. Stine har længe efterspurgt Sun-lolly og pludselig faldt Jeppe over dem i et supermarked. Uden Stine vidste det havde han listet den i fryseren. Se herunder hvordan hun reagerer. Tryk på pilen for at starte videoen.

På billedet er det tydeligt at Sun Lollyen har fået vokseværk - 150 ml.!



Koncert med Good Charlotte

Ved et tilfælde så nogle fra Jeppes klasse, at Good Charlotte skulle spille i Sydney. Vi syntes vi havde hørt navnet før og valgte derfor at tage til koncerten ;), som var sammen med nogle stykker fra Jeppes klasse og læreren, Jerry.

Vi fik fri fra skole 17:40 og tog direkte til Coogee Beach, hvor koncerten var. Efter at have spist aftensmad gav Jerry is som vi spiste mens vi gik tur ved stranden. Vi kom i god tid til koncerten, men fik så også nogle gode pladser, midt for scenen. Der kom flere og flere mennesker og da koncerten gik i gang stod vi som sild i en tønde.

Det var en fed oplevelse, ikke bare bandet, men også atmosfæren. Efter koncerten skyndte vi os at komme med en bus, i håb om at kunne nå det sidste tog mod Hornsby. Det lykkedes og to timer senere var vi hjemme. :)

Den olympiske park

Det er allerede 11 år siden, at Australien var vært for OL, men legene sætter stadig sit præg på Sydney. Biler har klistermærker i ruderne med OL-logoet og flere steder i byen er der mærker til minde om legene. Men tydeligst af alt er naturligvis den olympiske park, der ligger i Sydneys vestlige del. Vi tog toget derud efter skole og travede rundt hele eftermiddagen. Vi nåede dog ikke hele vejen rundt i den store park (640 hektar), som også indeholder skove, parker og søer, men vi fik set de vigtigste bygninger.

På det første billede ses Stine i indgangen til selve parken. Bag hende kan togstationen skimtes.

På det andet billede står vi foran den olympiske flamme, eller der hvor den brændte under legene. Den enorme stålkonstruktion stod oprindeligt på stadionet hvor åbnings- og afslutningsceremonien blev afholdt, men er efter legene blevet flyttet et par hundrede meter væk. Den står nu i en park, der hædrer den berømte australske løber Cathy Freeman, der tændte den olympiske flamme i 2000.

På det tredje billede sidder en glad turist og læser om mulighederne i parken. Men hvad der derimod er interessant er de utallige søjler der også ses på billedet. De er fyldt med navne, i alfabetisk rækkefølge, på de titusinde frivillige hjælpere, der gjorde legene muligt. Vi blev begge enige om, at det er en fantastisk måde, at hylde de frivillige på!

Fjerde billede er måske ikke logisk og ligner ikke noget fra olympiske lege, men ikke desto mindre findes der en cirkulære gangbro 18,5 meter over søen og 550 m. lang. Historien bag "Ring Walk" er, at man igennem mange år havde gravet sand til byggerier i Sydney og op til legene ville man bygge et stadion i hullet. Men allerede under de indledende udgravninger stødte man på en lille fætter, som gjorde at planerne blev ændret. "Grøn og Gylden klokke-frø" findes tilsyneladende kun i dette lille vandhul. Man besluttede sig derfor for, at bygge stadionet et andet sted og i stedet bygge denne cirkel hvor turister kan komme tæt på frøen uden alligevel at forstyrre den.


Det er måske lidt svært at se på billedet, men der er forskellige farver hele vejen rundt. Vi kunne derfor ikke undgå at drage en parallell til "Your Panorama Rainbow" på toppen af Aarhus kunstmuseeum AROS.

  

Det største stadion i parken havde under legene plads til 110.000 tilskuere hvorimod understående tennis-stadion har plads til 16.200 tilskuer. Det var fantastisk at være helt alene på den store arena.

Der var gjort meget ud af at udsmykke parken og understående billede gengiver ikke det smukke springvand godt nok. Men det var fantastisk at sidde og spise en is under den bagende sol efter at have travet mange kilometer.

Det store ANZ Stadium, der lagde græs og tribuner til såvel åbnings- som afslutningsceremonien.

Der er stadig livlig aktivitet i den olympiske park med over 5.000 arrangementer årligt!