Velkommen til vores ydmyge blog

På denne blog kan I følge Stine Bager Christensen og Jeppe Nørgaards eventyr i Australien, New Zealand og op gennem Sydøstasien. Bloggen er oprettet for at give venner og familie mulighed for at komme med på vores fantastiske rejse og vi håber I vil nyde vores indlæg og billeder, som vi satser på at opdatere løbende, når vi oplever noget :) God fornøjelse :)

fredag den 4. november 2011

Hygge og fyrværkeri i Darling Harbour

Uden at fejre noget bestemt, var der i lørdags fyrværkeri i Darling Harbour. Vi startede dog dagen på en messe om rejser, hvor vi fik en ordentlig bunke brochurer om forskellige lande og forskellige rejseselskaber, samt en frisbee. Vi satte os derefter i Darling Harbour for at læse brochurerne og kaste med frisbee'en. Om aftenen gik vi ned til vandet, fik noget at spise og så fyrværkeriet. Efterfølgende mødtes vi med nogle andre studerende fra skolen, der lige var kommet tilbage fra vinsmagnings-udflugt. Vi fik en enkelt øl og sad og hyggede på kajen. Til vores store overraskelse kom to betjente og informerede os om, at man ikke måtte drikke alkohol på havnen og vi ville få en bøde svarende til kr. 2500 pr. pers. Dog kunne vi slippe med en advarsel, hvis vi fik det væk med det samme!! Vi var lettede over at slippe, men også lidt frustrerede over ikke at vide det. Desuden oplyste de os om, at der er over 300 overvågningskameraer i Darling Harbour, så vi skulle ikke prøve at fortsætte! :-)

Det sidste billede viser IMAX, biografen med verdens største skærm, som vi tidligere har besøgt.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar