Meget kan man sige om Coca Cola, men man må give dem, at deres markedsføring har virket og stadig virker. På alle colaer hernede står der et navn, eller i dette tilfælde: Mum. Når folk ser en cola med deres navn eller navnet på en de kender, køber de den. Fjollet, men fantastisk godt tænkt.
Billedet er måske lidt utydeligt, men mens vi har grå bænkebiddere i DK fandt vi denne hvide bænkebidder i den olympiske park. Det vrimlede med dem og de så lidt sjove ud.
Stine var på udflugt med sin klasse til det tekniske museum. Her var der en udstilling, der viste teknologiens udvikling fra gammel tid til 2011. Bl.a. damptog til øko-biler. På billedet cykler hun rundt på en Væltepeter.
Hver uge ligger der et nyt kæmpe stort krydstogtskip i havnen mellem Harbour Bridge og Operahuset. Men en dag lå der pludselig et noget andet skib - malet som en haj. Grunden til at vi bemærkede skibet var, at vi få dage inden havde set det i en nyhedsudsendelse hvor det blev brugt i kampen mod illegal hvalfangst. Bob Barker som skibet hedder bliver brugt i aktioner hvor de nogle gange sejler ind i hvalfanger-skibene.
Surfing og strandliv generelt betyder meget for australierne. Vi kunne derfor ikke stå for denne lille fine livredder-trøje..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar