Jul på Fraser Island

Vi havde længe set frem til at skulle fejre jul på Fraser Island, der er verdens største sandø. Selvom vi havde et par nissehuer med og at der var julepynt hist og her, var julestemningen ikke rigtig til stede. Vi kunne selvfølgelig ikke undgå at tænke på vores kære derhjemme, men krystal-blåt vand og kridt-hvide strande, er heller ikke værst. ;-)

Da vi ankom til øen efter 45 min. sejltur fra Hervey Bay, blev vi samlet op af en stor lastbil/bus, der pga. 4-hjulstræk kunne køre over hele øen. De sandede spor ser måske ikke ud af meget, men nogle gange måtte vores guide finde et meget lavt gear, for at komme igennem. 

Vores guide fortjener i øvrigt al mulig ros, da han ikke bare delte ud af sine viden omkring øen, dens historie og dyreliv, men var samtidig ekstremt underholdende. Om halvdelen af hans historier blot var røverhistorier, er underordnet. :)

Da vi kørte igennem regnskoven bar den tydeligt præg af brand. Som vi tidligere har skrevet, brænder man skovene under kontrollerede forhold een gang om året, for at minimere risikoen for ukontrollerbare brande. Det samme var sket på Fraser Island tidligere i år, men 10 dage efter, at brandmændende havde forladt øen var der stadig gløder, der sammen med en kraftig vind fik brandene til at blusse op igen.

Selvom størstedelen af vegetationen dør, er det en nødvendig regenereringsproces for naturen. Eucalyptustræerne smider barken årligt og til sidst er skovbunden fyldt med tørt bark. Den eneste måde disse træer kan forplante sig på, er ved at varmen fra skovbrænde får frøene til at poppe ud af frugten, mens røgen starter en kemisk reaktion, der får frøene til at spire. Det var et utroligt syn at se, hvordan nogle træer bare skrællede det yderste, brændte, lag af og hvordan de allerede er startet med at spire igen.

Et berømt turistmål på Fraser Island er et gammelt skibsvrag, der ved lavvande ligger helt synligt. Skibet blev købt af japanere efter første verdenskrig, men de solgte motoren for at få råd til diesel til det andet skib, som de så ville trække dette skib med. En kraftig storm fik skibet til at støde på grund. Havde de ikke solgt motoren, kunne de have klaret turen.

Vores guide lovede os, at vi ville se en dingo. Vilde hunde, som lever på Fraser Island. Allerede første dag så vi en 6-8 mdr. gammel unge, der var ude og lede efter føde. Disse dyr ser rigtig søde ud, men kan blive ganske aggressive og har tidligere dræbt børn. 

Som det også er tilfældet med Råbjerg Mile findes der også på Fraser Island "bjerge" af sand, der bevæger sig. På et af billederne ses havet i baggrunden, sandbjerget i midten, der har presset en lille ferskvands-sø sammen i højre side, mens det er omgivet af regnskov. Et fantastisk syn, og søen skulle vise sig, at være helt fantastisk. Sandet var hvidt og derfor skulle vi selvfølgelig bygge en sand-mand, med nissehue og solbriller. Guiden fortalte, at der i søen var én stor kat-fisk, men et stort antal mindre (30-35 cm.) var meget nysgerrige og kunne næsten røres.

Champagne Pool - lyder det ikke fantastisk? To naturskabte pools blev fyldt med bobler, når bølgerne skyllede ind over klipperne. Vandet var dejligt varmt og det føltes som at sidde i et spabad.

Det 3. og 4. sidste billede er fra Lake McKenzie, der nok er øens mest kendte spot. Også denne kæmpe-sø var ferskvand og sandet var endnu hvidere end andre steder. Det var fantastisk at prøve, at svømme uden af få klor eller salt i munden. Den første dags regnvejr var samtidig afløst af næsten skyfri himmel.

De sidste to billeder viser vores 2 af vores tre julegaver. Vi havde ellers frabedt os, at få sendt julegaver, da vi i forvejen har alt for meget at slæbe på. Men fra Stines mormor havde vi fået penge til at købe julegaver. Så i Brisbane havde vi været på julegaveindkøb.

Hvad er den tredje gave så? Det er en stor lampe, som vi har givet hinanden og som I kan se når den kommer op og hænge i vores kommende lejlighed, når vi kommer hjem. :)

Ellers ønsker vi alle en fantastisk og glædelig jul. :-) 

 

Hervey Bay

Vi ankom til Hervey Bay den 21. Dec og skal overnatte her to nætter. Vi havde glædet os helt vildt til for første gang på vores rejse at bo på et dobbelt værelse, så man kunne få lidt privatliv og en ordentlig nattesøvn uden 6 andre snorkende mænd, men det blev hurtigt spoleret eftersom værelsets ene væg var af glas og vendte ud mod gangen, der var ganske vist gardiner, men de var krympet i vask, så de passede ikke rigtig efter noget. På døren sad der to enorme næsehornsbiller(Billede ses nedenfor). Der vi om aftenen var ude for at børste tænder og ville ind på værelset måtte vi kæmpe os forbi tre store skruptudser, tre enorme næsehornsbiller og en lyserød slangelignede ting med forben, har skal her tilføjes at dette ikke skete uden ”hvin” fra både Jeppe og Stine. Udover alle dyrene er der ikke meget at se i Hervey Bay, som er mest kendt for at være et billigere overnatningssted før Fraser Island, men til gengæld havde hostlet en udmærket tennisbane, som vi havde meget sjov med. Generelt er det et af de mere hyggelig hostler vi har været på trods det meget aktive dyreliv.    

Blandet fra Brisbane

Et andet åndehul i byen, var Roma Park, som var utrolig flot. Også her var der mange firben, der gjorde os forskrækkede. Stine var så heldig, at fange et usandsynligt stort firben, der ligger og soler sig på vejen.

I anledningen af julen, var der mange arrangementer rundt om i byen. Bl.a. så vi lidt at et juleshow arrangeret af en række kirker, hvor en masse nissepiger dansede på en stor scene.

Ikke langt fra hvor vi boede, var et politimuseum, som var gratis og derfor besøg/forsøg værd. På museet kunne vi læse om politiets udvikling fra hvordan de har holdt til i primitive telte, når de skulle på patrulje i ”outback’en”. Vi kunne også læse om gamle mordgåder og hvordan man har brugt Aboriginer til at spore forbrydere, fordi de kendte naturen fantastisk godt. På billedet er vi ude og prøvekøre en af politiets gamle motorcykler.

Vi nåede også at se Brisbane Katedral, der var stor og flot, men mest fantastisk var kontrasten til de enorme skyskrabere, der omkransede katedralen.

Den sidste aften skulle vi prøve australsk mad, som bestod af krokodille, kænguru, rumb steak (mørbrad) og en australsk pølse. Krokodillen smagte som et sejt stykke kylling, Kænguruen som en sej engelsk bøf, den australske pølse var som pølser er flest, men Rumb Steak'en var derimod rigtig god og fantastisk mør. 

Steve Irwin’s Park (Australia Zoo)

Da vi hørte, at Krokodillejægerens zoologiske have var placeret nær Brisbane, skulle vi selvfølgelig kigge forbi. Det blev en tur, som vi varmt kan anbefale, hvis man skulle komme på de kanter.

Ikke bare var parken stor og åben og ikke indelukket og tæt, som zoologiske haver nogle gange kan være, men vi så også nogle dyr, som vi ikke anede eksisterede. Se eksempelvist billedet af de gigantiske skildpadder – den ene er over 180 år gammel! 

Krokodillejægerens leg med farlige dyr er videreført og på det store ”Crocoseum” så vi et fantastisk show med ørne, papegøjer, elefanter og krokodiller.