Velkommen til vores ydmyge blog

På denne blog kan I følge Stine Bager Christensen og Jeppe Nørgaards eventyr i Australien, New Zealand og op gennem Sydøstasien. Bloggen er oprettet for at give venner og familie mulighed for at komme med på vores fantastiske rejse og vi håber I vil nyde vores indlæg og billeder, som vi satser på at opdatere løbende, når vi oplever noget :) God fornøjelse :)

fredag den 2. december 2011

Store bagedag: Hjemmelavede flødeboller

Vi mødte Bette og Erling til markedet i den danske kirke i lørdags og aftalte at mødes en sidste gang inden vi rejser fra Sydney. Den første gang vi besøgte dem, fortalte de, at Erling var meget glad for flødeboller, men at det ikke var muligt at købe sådan nogle i Australien. Vi bestemte os derfor for, at forsøge at lave nogle til ham. Vi købte ingridienserne og fik lov at låne Erlings køkken til at ekperimentere i. Det var en sjov oplevelse, ikke mindst, fordi der var så varmt den dag, at det nærmest var umuligt at få chokoladen til at stivne igen:) Men også for det var meget lærrigt, da det gik op for os, at det ikke lige er de engelsk ord for diverse køkkenredskaber, man lærer i skolen nu til dags:)


Det første billede viser, hvordan alle gik op i processsen, og gerne ville tage del i opgaven.



Det andet billede viser Stinne i gang med at overtrække flødebollerne med chokolade.



Det tredje billede viser Erling i færd med at teste det færdige resultat, og det ser ud som om de faldte i god jord.



Selvom man skulle tro vi havde fået guf nok den dag, så stilte Bette an med frugt og en stor isdessert efter et henrivende Australsk aftenmåltid.




Trods alle dagens gøremål fandt Jeppe også tid til at blive gode venner med Bettes kat med de flotte blå øjne.



På vejen hjem til Hornsby kørte Erling os forbi nogle af hans kvarters mest julepyntede huse. Jeppe snuppede lige et billede af et af hovedattraktionerne. Det var sindsygt flot, men hold da fast en strøm regning de må få efter jul.


Der vi forlod Erling gav han os hver især en lille pakke, en lille souvenir fra Australien kaldte han det, men der vi kom inden for og åbnede dem op, så vi til vores store overraskelse, at det ikke var nogen almindelig souvenir, men en parker kuglepen til os hver med vores eget navn samt Sydney 2011 indgraveret i dem.


Dagene sammen med Erling og hans familie er nogle vi aldrig vil glemme, det er vidunderligt hvordan skæbnen kan berige en med fantastiske venskaber verden over.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar