Velkommen til vores ydmyge blog

På denne blog kan I følge Stine Bager Christensen og Jeppe Nørgaards eventyr i Australien, New Zealand og op gennem Sydøstasien. Bloggen er oprettet for at give venner og familie mulighed for at komme med på vores fantastiske rejse og vi håber I vil nyde vores indlæg og billeder, som vi satser på at opdatere løbende, når vi oplever noget :) God fornøjelse :)

lørdag den 10. december 2011

Andet godt fra Coffs Harbour


Vi indså hurtigt at foruden ”Big Banana”, var der ikke mange berømte attraktioner i byen, hvorfor vi valgte at trave lange ture. Fredag til toppen af en halvø, som var én stor bakke. Vi havde en flaske kold hvidvin med og sad bare og nød udsigten ud over det uendelige Stillehav i flere timer.

Faciliteterne på vores hostel var langt over vores forventninger. Alene det at have et rigtigt køkken var fantastisk. For at opbevare vores mad på køl, skulle vi blot sætte en label på og lægge det ind i et kølerum. Stine har i mange uger drømt om pandekager, så det skulle vi selvfølgelig have.

Lørdagens travetur gik om formiddagen til den modsatte side af havnen, hvor vi kunne gå ud på enden af en mole, der var lavet af enorme sten. Bølgerne slog mod ydersiden af molen med enorm kraft. Vi kunne mærke suset, når bølgerne slog 5-7 meter op i luften og overskyllede hele molen. Det regnede hele dagen, men luften var lun, så på en måde nåede vi at tørre samtidig med, at vores tøj blev vådt. Efter frokost, som bestod af rester fra aftenen før, travede vi ind mod byen. Vi havde fået anbefalet en tur langs en flod, som var rigtig smuk. Den tog et par timer og inden vi var hjemme igen, var eftermiddagen gået og vores fødder var ømme!

Billederne viser vores gåture, mens man på filmen kan få et indtryk af hvordan bølgerne slår en mod kysten med voldsom kraft.
De andre billeder er fra vores fine Hostel i Coffs Harbour (YHA). 










Ingen kommentarer:

Send en kommentar