Som dagen skred frem mens vi kørte nordpå, forsvandt skyerne og vejret blev skønt. Vi var begge enige om, at det var dejligt at have overstået skolen og at vi var klar til at starte eventyret.
Det først ”must see” i Coffs Harbour var ”The Big Banana”, en kombination mellem en banan-plantage og en lille forlystelsespark. Man kunne købe forskellige entre-billetter og vi valgte ”The blockbuster ticket”, som gav os mulighed for at se en lille teater-forestilling omkring ”Bananens historie”, en rundtur i bananplantagen og to ture i Bobslæbe-forlystelsen.
Coffs Harbour kaldes også Banan-kysten, fordi langt størstedelen af Australiens bananer produceres her. Da vi ankom i september kostede et kilo bananer $15,95 (kr. 88)! Årsagen hertil var at alle bananplantagerne i dette område blev ødelagt af en orkan. Da man ikke importerer grøntsager faldt udbuddet dramatisk, hvorfor priserne steg. Nu er bananpalmerne vokset op igen og leverer igen bananer til det australske marked, hvorfor priserne er faldet til $2 (kr. 11).
Som tidligere benævnt er afstande noget man bør tage seriøst her i Australien. Når noget synes at være i gå-afstand, kan der være virkelig langt. Vi valgte derfor at leje cykler til turen rundt i Coffs Harbour.
Dette var virkelig også en prøvelse og det gik hurtigt op for Stine hvorfor der ikke var ret mange som cykler hernede. Ikke alene skulle vi cykle i den ”forkerte” side, men vi skulle også passere bjerge! Stine synes bestemt ikke det var acceptabelt, hvilket Jeppe bare måtte dokumenter til trods for at han var bevidst om at det ville resultater i ”sure miner” fra hans bedre halvdel. J (klik på det øverste billede, for at se Stine, der kæmper sig vej op ad bakken)
De næste par billeder viser turen i plantagen, Jeppe kom ”slemt” til skade, der han forsøgte at posere foran en klynge bananer.
De næste billeder viser, der vi begge kom i mål efter vores bobslæde-tur.
På de sidste billeder viser vi stolt vores lånte cykler frem. Bemærk venligst hvor betænksomme vi er, at tage cykelhjelm på! Det er i hvert fald ikke fordi, at det er påbudt i Australien. ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar