Velkommen til vores ydmyge blog

På denne blog kan I følge Stine Bager Christensen og Jeppe Nørgaards eventyr i Australien, New Zealand og op gennem Sydøstasien. Bloggen er oprettet for at give venner og familie mulighed for at komme med på vores fantastiske rejse og vi håber I vil nyde vores indlæg og billeder, som vi satser på at opdatere løbende, når vi oplever noget :) God fornøjelse :)

lørdag den 10. december 2011

Pakker hjemmefra

Det var helt vildt skønt at få pakker hjemmefra. Jeppes forældre havde sendt en pakke med julestemning fra Danmark, hvilken indeholdt alt fra chokoladekalender, risengrød med kanel til kalenderlys. Det var rigtig hyggeligt at modtage pakken med jule-rekvisitter, også selvom vi må indrømme at der nok skal lidt mere til for at komme i julestemning i shorts og 30 graders varme.




Stines Mormor havde stemt et brev med to skrabekalendere, hvilket vi var heldige at modtage den allersidste dag vi var i Sydney. Så I kan alle sammen takke hende, hvis vi vinder en millon, da vi i så fald ikke har planer om at komme hjem igen;)


Sidst men ikke mindst modtog vi også en pakke fra Stines forældre, med ting, som vi havde forespurgt på, træningsbukser, salt-lakrids og et dansk spil. Stines forældre påpegede at de måske skulle have sendt en pose slik mindre da pakken vejede 60 gram for meget og derfor blev dyre at sende. Vi blev imidlertid enige om at det også havde været billigere for dem, hvis de bare havde tømt Stines bukselommer for halm inden de sendte dem;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar