Velkommen til vores ydmyge blog

På denne blog kan I følge Stine Bager Christensen og Jeppe Nørgaards eventyr i Australien, New Zealand og op gennem Sydøstasien. Bloggen er oprettet for at give venner og familie mulighed for at komme med på vores fantastiske rejse og vi håber I vil nyde vores indlæg og billeder, som vi satser på at opdatere løbende, når vi oplever noget :) God fornøjelse :)

onsdag den 18. januar 2012

Lysende orme, rappelling, black water rafting og klatring.

Vi var klar til endnu en dag med action, da vi kørte fra New Playmouth til Waitomo Caves, der er kendt for at have lysende orme.
Sammen med tre amerikanere og vores guide, startede vi med at rappelle 27 lodrette meter ned i grotten. Det gav et lille sug i maven, da vi selv skulle kaste os ud fra platformen og fire os ned, men efter suset nød vi bare turen ned. Vores guide skulle selvfølgelig drille Jeppe, da han til tider var lidt kæphøj så guiden sprøjtede vand, fra en vandslange, ned på ham, mens han hang halvvejs nede. :)
Nede i grotten greb vi hver en gummiring, som vi senere skulle bruge til black water rafting. Men inden det blev aktuelt vandrede vi ind i den mørke grotte – imod den kraftige strøm. Pludselig hamrede guiden sin badering ned i vandet og da Stines chok havde fortaget sig, lystes loftet i grotten op af tusindvis af små lys. De små ”sankthansorme” reagerer på vibrationer, og vågner derfor når han slår mod vandoverfalden. Et fantastisk syn!
Vi fortsatte ind og kravlede igennem små skakter og huller så små, at vi måtte kæmpe for at komme igennem.
Efter at have siddet stille og bare betragtet ormene hoppede vi op i gummiringene og lod os glide med af strømmen, der gik tilbage i den retning vi kom fra. Strømmen var ret kraftig klipperne ret skarpe, så vi var glade for at have hjelm på.
Tilbage i åbningen fik vi igen vores klatresele på, og skulle nu klatre op til jordens overflade. En kort tur på 20 meter, men en perfekt afslutning på turen, der varede godt tre timer.





 Under turen fremviste guiden stolt nogle af grottens "spændende dyr".
















Ingen kommentarer:

Send en kommentar