Ø-eventyret
varede blot et døgn og straks var vi på vej mod Vietnams ældste nationalpark,
hvor vi skulle tilbringe to dage. Vi skulle dog ikke blot bo i udkanten af
parken (junglen), men vi skulle helt ind i midten, hvor der for få år siden
levede bl.a. leoparder. De sidste er dog fanget og bliver passet, for at de
ikke skal uddø. Men vi skulle snart finde ud af, at junglen stadig indeholder
masser af ”spændende” dyr.
Den første
dag blev brugt på afslapning og lidt mere fodbold. Den ø vi havde været på
natten forinden havde kun kolde bad (selvom det skulle være en form for
ressort?!), så alle glædede sig til at skulle have et varmt bad. Da vi var
langt væk fra al civilisation, var der naturligvis ikke dækning på mobilen, men
heller ingen strøm, så en generator blev tændt fra 18-21, så alle var klar til
at tage et bad. Stine var den første og fik hurtigt selskab af en ordentlig
edderkop og engelske Luke, der ellers er en stor fyr, fik selskab af en
gigantisk natsværmer. Derefter dalede interessen ligesom for at komme i bad,
men hvis ingen gik i bad, var det jo heller ikke noget problem. ;-)
Vi blev mødt af tusinde vis af sommerfugle, der sværmede rundt om os..
En lille abe, som en af de lokale havde som kæledyr.
En "lille" græshoppe på badeværelset.
En behåret edderkop, som kom løbende ind til Stine, mens hun var i bad. :-)
Aben igen, med dens ejermand.
Huset som vi boede i.
Dag 2 i
junglen stod på vandring. Før middag skulle vi se et 700 år gammelt træ, men
det viste sig, at træet var væltet siden Henry havde været der for en måned siden.
Han var tydeligvis berørt af, at træet ikke længere stod oprejst, men det gav
os mulighed for at få taget billeder ovenpå træet. :)
Efter middag
skulle vi besøge det andet træ, som er 1.000 år gammelt og stadig oprejst. På
tilbagevejen fik vi valget mellem at gå tilbage eller besøge en grotte, som
indeholdte lidt klatring. Der er fundet spor fra mennesker, der brugte grotten
for mange år siden og det var fascinerende at gå/kravle rundt i den. Den er vel
150 meter dyb og der var kulsort inde i den. Ved hjælp af lommelygtens lys
kunne vi se smukke drypsten i forskellige former. Vi kunne have gået samme vej
tilbage, men vi valgte at klatre op til en lille åbning, som førte os ud. Det
var rigtig eventyr-agtigt og da vi kom ud skulle vi klatre i ti minutter for at
komme tilbage til stien, der kunne føre os tilbage til hvor vi boede.
Tilbage i
lejren spottede vi flyvende egern, der har lange haler og kravler i træer som
egern, men pludselig folder armene ud, med en form for vinger mellem armene og
kroppen. De svævede derefter igennem luften som BatMan.
Om aftenen
havde vi bål, hvilket både var rigtig hyggeligt men også meget passende, da der
blev helt sort, da generatoren slukkede kl. 21.
Det 700 år gamle træ, der desværre ikke står mere.
En del af gruppen foran det 1000 år gamle træ.
Inde fra grotten, hvor der var bælgmørkt.
Også her sov vi under myggenet, hvilket vi var glade for, når vi så den livlige aktivitet, der var udenfor om aftenen.
Vi hyggede med bål og øl (Hanoi Beer).
Lige inden vi skulle hjem, fik vi øje på denne fætter, der var i gang med at spinde et dyr ind. Det skulle formentligt gemmes til et senere tidspunkt.
På vejen ud
af junglen gjorde vi holdt ved indgangen, for her ligger to reservater for dyr
og dyrearter, der enten er truet på deres eksistens eller er kommet til skade.
Vi så en masse forskellige aber, som inden længe var klar til at blive sluppet
løs i naturen igen.
Det andet
reservat var for skildpadder. Alene i Vietnam er der 25 forskellige skildpadde-arter,
men flere af dem er truede.
Den primære
årsag til at aberne, skildpadderne og andre dyr kæmper for deres eksistens
skyldes primært, at den kinesiske middelklasse bliver rigere og rigere og får
dermed råd til at købe dyrene.
Det er lidt svært at se, men der sidder en lille rødbrun unge ved siden af aben. Ungen er ikke mere end et par dage gammel. (Klik evt. på billedet, for at gøre det større)
Vi kom ind i et bur, hvor vi bare gik rundt mellem skildpadderne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar