Ho Chi Minh er utvivlsomt den største skikkelse i Vietnams historie. Han var manden der samlede landet efter at have smidt franskmændene ud. Han døde (desværre) før vietnameserne besejrede amerikanerne i Vietnam-krigen, men han har fået bygget et kæmpe mausoleum, hvor hans krop ligger til frit skue.
Dette mausoleum minder meget om det Jeppe så for 10 en god uge siden i Beijing, dog var det ikke nødvendigt at stå i kø i flere timer. Her var det heller ikke tilladt at tage billeder af hovedpersonen og vores kameraer blev opbevaret indtil vi kom ud.
Mausoleet ligger på den plads, hvor Onkel Ho, som han kaldes, udråbte Vietnams selvstændighed og er skarpt bevogtet af mange soldater.
Gruppebillede foran mausoleet. En ældre mand, der deltog som soldat i vietnamkrigen, ville tage et billede af os. Vores guide greb ham hurtigt og hev ham ind imellem os, og tog derefter et billede med hans kamera. :-)
Selvom franskmændene havde bygget et imponerende palæ til den franske regent, valgte Onkel Ho, at bo i mere primitive omgivelser. Dette skyldtes dels at palæet mindede om den franske kolonitid og dels fordi at han ønskede at leve på lige fod med befolkningen. Herover ses hans kontor og arbejdsrum.
Her ses hans soveværelse.
Denne pagode bliver kaldt "Pagode på én søjle" og er næsten 1000 år gammel. Dog blev den sprængt i luften af frustrerede franskmænd få dage før de forlod landet i 1940'erne, så denne pagode er reelt kun knap 70 år. Historien går på, at en barnløs konge drømte at barmhjertighedens gudinde sad på en lotusblomst med et drengebarn. Han giftede sig kort efter med en bondepige, der fødte ham et drengebarn. Som tak til gudinden, opførte han pagoden, der ligner en lotusblomst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar