Vandretur til Cat Cat Village

Vi var godt trætte efter den lange vandretur og regnede derfor ikke med, at det skulle være noget problem at sove om natten. Men omkring kl. tre var der et voldsomt uvejr og tordenbragene lød voldsomme i de simple huse. Da klokken blev 6 stod hanen op og den vækkede tilsyneladende hunden, der begyndte at gø fra halv syv. Så kunne vi lige så godt komme ud af fjerene. :-)

Vores sidste dag i Sapa besluttede vi skulle bruges på at besøge endnu en landsby. Vi havde dog fået af vide, at Cat Cat, som landsbyen hedder, skulle være ret turistet, men det samme var tilfældet i Sapa, så vi håbede bare på en frisk gåtur.

På vejen til Cat Cat så vi to mænd, der var ved at gøre jorden klar til at risene skal plantes ud i slutningen af april. Men det forgik selvfølgelig ikke med maskinkræft, men derimod med vandbøfler, der trak en form for rive. Det var fascinerende at se hvordan bøflerne gik stille og roligt fra ende til ende. På vejen til landsbyen måtte vi erkende, at der faktisk ikke var almindelige huse, men derimod kun butikker, hvor man kunne købe en masse bras. ;-)

Jeppe poserer foran en cafe, hvor "gammeldags" sodavandsflasker står ved gavlen.

Marken bliver gjort klar.

 

I starten af april bliver riskornene spredt i vandet for at forspire. I slutningen af april bliver de hevet op af mudderet for at blive plantet i lige rækker og med mellemrum, så ukrudtet let kan fjernes.

"Not give money for beggars" - nogle har fjernet "not". :-)

To børn deler en mango.

 I landsbyerne bruger de dette redskab til at slå skallerne af riskornene: Vandet løber i halve bambusrør i et avanceret system, indtil det ender i karet på "hammeren". Når karet er fyldt, tipper "hammeren" og vandet løber ud, hvorefter den igen er tungest i den anden ende og staven banker derfor ned i skålen hvori riskornene ligger.

 

En lille pige har fået lørdags-slik og en sodavand.

En af de simple og gyngende bror vi skulle krydse.

Som vi tidligere havde set, er drengene ikke gamle, når de får ansvaret for at passe de store vandbøfler. Denne dreng er vel 5-6 år.

 En flot syn - den blanke sø med Sapa i Baggrunden.




Der kommer lige et par billeder mere af vores fantastiske guide. Hun havde aldrig været mere end 50 kilometer væk fra landsbyen og levede generelt et ganske primitivt liv (set med vores øjne), men for det første var hendes engelsk fremragende og for det andet, startede et sandt orkester i ny og ny under hendes farverige dragt, når hendes mobiltelefon ringede. Det var sjovt at se kontrasten mellem en meget "gammeldags" levestil krydret med ny teknologi.