Sapa

Dagen efter prøvede vi igen lykken mht. at få en togbillet op til Sapa. Denne gang fik vi af vide at der var ingen 1.,2., og 3. klasses billetter tilbage, men vi kunne rejse på 4. og dermed laveste klasse: "hard seat", hvilket betyder hårde sæder. Vi tænkte at det nok var ok, men da vi om aften så vores pladser, fandt vi ud af at når vietnameserne siger hårde sæder, så mener de det. 

Som billederne viser var det et træsæde, hvor man sidder tættere ind i en rutebus. Det var heldigvis kun en lille togtur fra klokken 22 om aftenen til kl. 7.30 næste morgen.

Vi overlevede turen og næste dag steg vi godt trætte ud af toget, men også en oplevelse rigere, som vi helt sikkert sent vil glemme:)

Efter en formiddagslur tog vi en gåtur rundt i Sapa-by for at se, hvad den kunne tilbyde. En lækker by bygget op omkring en flot sø. Vi så hvordan nogle lokale arbejdere var i gang med at bygge et nyt højhus og hvordan folk var samlet til musik og dans på den lokale tennisbane. Derudover smuttede vi også forbi turistkontoret og bestilte en trekkingtur til en af de nærliggende landsbyer "Ta Van" den næste dag.

 

En lille dreng genner et par vandbøfler ind gennem byen. Igen havde vi taget tågen med os. Ind i mellem var sigtbarheden under 15 meter! 

 

Når bygningerne er færdigbyggede ser de fine ud, men det ser mere tvivlsomt ud mens konstruktionen står på. Bambus til at holde loftet og det meste bliver bragt op med håndkraft. Cementen bliver blandet på gaden (en dynge cement og en dynge sand, der blandes og tilsættes vand).

Klik på billedet for at starte filmen.

Trekkingtur til "Ta Van"

Efter en god nats søvn stod vi op til flot vejr og efter en lækker morgenmads buffet med både pandekager, baguettes, nudlesuppe og ris i bambusrør var vi klar til at trekke.

Vores guide hentede os på vores hotel kl. 9.30 og og vi gik gennem Sapa by, hvorefter hun førte os ud på en lille marksti vi skulle følge. Det varede ikke længe før strabasserne viste sig. Vi skulle både kravle over bambushegn og gå på træstammer over kløfter. Men det var ikke det værste :-) Det gik stejlt ned af bakke det meste af vejen og jorden bestod af vådt ler, så der var ekstremt glat, hvilket Stine hurtigt måtte føle og satte sig på måsen og landede med fødderne i en vandbøffellort. Jeppe var selfølgelig klar med kameraet og forevigede øjeblikket. Der varede dog ikke længe efter før Jeppe måtte samme tur. Han gjorde det dog med lidt mere stil. Han startede med at få overbalance og prøvede at rede sig ud af situation ved at sætte i løb, desværre stod Stine og guiden lidt længere fremme, så han prøvede at kaste sig over mod et hegn i håbet om at tage farten af, dette resulterede i stedet til, at han faldte på numsen og sparkede guiden lige i maven. Hun tog heldigvis ikke skade, og blev kun lidt mudderet på tøjet. Det var måske også fair nok når nu hun var skyld i, at vi begge var mudderet ind fra top til tå.

Resten af turen gik smertefrit og vi mødte mange spændende mennesker og naturen var vidunderligt. Alt hvad vi havde drømt om når vi fantaserede om, hvordan Vietnam ville blive.

 

 Så er turen startet. Foruden vores guide blev vi hele vejen hjulpet på vej af to vietnamesiske sælgere. 

 Rismarker. 

 Stine tjekker lige måsen efter faldet:)

 

Stine fik heldigvis taget lidt fra med hænderne først:)

 Kvinderne sikrede sig resten af turen, at Stine ikke lavede flere ulykker.

Bambushegn.

 

 

Vores guide og de to sælgere tager lige et hvil, men vi tager billeder.

 Kvinderne holdte godt øje med Stine med glemte at give Jeppe en hånd, hvilket resulterede i at han også måtte på numsen:-)

 

Så bliver der poseret foran nogle af de mange rismarker.

 

Stine var heldig at få et billede af et hængebugesvin;-)

 

 

Disser kvinder var stammegruppen "Red dao", hvilket betøer, at de bar en nissehue lignede hat og barberede øjenbrynene af.  

 

Jeppe har fundet en sød ung pige. Han virkede dog lidt mere begejstret for hende end hun for ham;-) 

 

En gave til Jeppe fra en af sælgerne.

Jeppe glæder sig til at sætte pindene i vores frokost.

 

Sælgerne omringer de spisende turister og bruger alle knep i håb om at sælge deres hjemmelavede tasker og tørklæder.

 

 Stine står og overvejer at tage sådan en lille gut med hjem. Der virker meget nemmere at have med at gøre end de danske børn. De græder aldrig og løber rundt i bare tæer og leger i byen.

 Hængebugesvin junior

 

En vietnamesisk landsby skole. Det var dejligt at se at nogle af UNICEFs penge når frem. På billedet ses der at alle skoletaskerne er sponsoreret af dem. Derudover så vi også skoleredskaber sponsoreret af IKEA og Red Barnet.

 Skolegården, hvor børnene legede i frokostpausen. Dem af dem som ikke brugte pausen på at sælge tasker og andet til turisterne.

 Drenge ude på drengestreger. Her bliver der skudt med slangebøsse.

 Bedstemor vasker bambus.

 

Mens hendes barnebarn hjælper med at lægge dem til tørre i solen.

 Sapas bymidte.

 En lille pige står og ser tegnefilm med sin lillesøster på ryggen. Hun var så optaget at hun slet ikke bemærkede at vi tog billedet.

Vores hotel i Sapa i franskstil.

Hanoi's varme velkomst

Flyet til Vietnam var forsinket godt en times tid, så vi var allerede lidt pressede, da vi kom ud af flyet i Hanoi. Vi havde besluttet, at vi ville tage et nattog til Sapa allerede den første aften og det sidste tog kørte 21.40, så for at være sikker på at nå det, besluttede vi at tage en taxa til togstationen. En taxatur på godt 40 min. Inden vi hoppede ind i taxaen forhandlede vi en passende pris 16 dollars. Vi var blevet fortalt, at der nok ville komme en lufthavnsafgift på 1,5 dollars på. Det mente vi var ok, men efter en lang og skræmmende taxatur med mystiske stop, meget tæt kørsel og hårde opbramsninger nåede vi vores destination. Da vi ville betale turen var prisen imellem tiden blevet fordoblet i forhold til, hvad vi havde aftalt, da chauføren mente, at vi skulle betale hans lufthavnslinces for et helt år. Der var ikke noget at gøre - vi måtte betale, hvad han forlangte, hvis vi ville have vores tasker med os ( :-s ) og ikke nok med det lod chaufføren som om, at han græd op af Jeppes arm, fordi vi nægtede at give ham drikkepenge efter at have betalt de 700.000 han forlangte.

Da vi endelig kom ind på stationen fortalte billet-damen, at der kun var en plads tilbage i toget. Så heller ikke der havde vi heldet med os. Godt trætte og lidt sultne begyndte vi at gå rundt i byen for at lede efter et sted at sove. De hoteller vi forspurgte var enten optaget eller i så ringe stand, at vi ikke ville bo der. Vi valgte derfor, lidt modvilligt, at prøve kræfter med en ny taxa. Vi var mere heldige denne gang. En lokal dame, som kunne engelsk, hjalp os med at forklare taxa-manden hvor vi ville hen. Vi havde nemlig fået anbefalet af de to danske piger vi mødte på vores tur gennem Kina.

 

Dagen efter fik vi morgenmad og begav os ud i byen, som tog sig væsentligt bedre i sollys, frem for den dunkle belysning vi blev mødt af dagen inden. Det var fantastisk, bare at trave rundt uden at have et egentligt mål. Det var dejligt lunt og vi brugte en del af dagen på bare at sidde på en bænk og spille kort.

 En nyplantet busk, formet som et rådyr.

En katolsk kirke fra den franske besættelses tid.

I mange alle bygninger er der dette mini-offringssted, hvor man ofrer forskellige ting. Hvis et familiemedlem for nyligt er gået bort, skal det gerne være noget, som den person holdte meget af - i dette tilfælde: frugt, the, Coca Cola, Heineken øl og i koppen står der cigaretter.

Trafikken er hektisk og vi er ved at vænne os til, at den eneste måde at krydse en vej på er ved at gå, ikke stoppe op! Scooterne forventer at man fortsætter med at gå og de styrer fint omkring os.. :

 Skildpadde-tårnet..

Velkommen til Vietnam

Vi overvejer seriøst at droppe Cambodja og i stedet koncentrere os om Vietnam, i så fald bliver Vietnam vores sidste destination inden turen går retur til DK om halvanden måneds tid.

Vietnam som land er en lidt sjov størrelse, de fleste kender nok landet pga. Vietnam-krigen, der var en tåbelig krig, der ikke rigtig førte til noget – ud over en masse menneskelige tab. Selvom krigen og den franske besættelse stadig sætter sine spor, i form af franske bygninger på den ene side og ødelagte bygninger på den anden, så er Vietnam meget andet end krig og ødelæggelse. Landet er med 90,5 million indbygger verdens 13. mest folkerige nation og siden 2000 har den økonomiske vækst i Vietnam været blandt de højeste i verden! Dog er der stadig store problemer med en skæv fordeling i indkomster, et ringe sundhedsvæsen og manglende ligestilling. Til det sidste skal dog siges, at det (efter sigende) er mændene der (officielt) besidder magtfulde positioner, men kvinderne sørger for at det hele ikke går i hundene. Præcis som i Danmark, vil nogle måske påstå? ;-)

Vores ophold i Vietnam kommer til at vare knap to måneder og vil formentlig blive fordelt på følgende måde:

-       27. marts til 1. april – fra vi lander i Hanoi til gruppe-turen starter har vi fem dage, hvor vi har planlagt at tage til den nordvestlige del af Vietnam – primært for at se natur.

-       1. april til 28. april – vi har booket en tur, hvor vi (som det var tilfældet i Kina) skal rejse rundt med en gruppe og en guide. Vi skal opleve en helt masse og nogle af højdepunkterne bliver Halong Bay og at undervise børn i engelsk.

-       28. april til 15. maj – vi er igen overladt til os selv og har godt fjorten dage inden turen går hjem til Danmark. Vi har planer om at rejse ned gennem landet og gøre stop i Hoi An og Nha Trang inden vi kommer til Ho Chi Minh (Saigon) hvorfra vores fly afgår den 15. maj.  

Blandet fra Kina - farvel til Kina

 Efter nogle fantastiske uger i Kina, var vi klar til at komme til vores næste destination. Vi er begyndt at længtes hjem og er så småt begyndt at tænke på hvad vi skal bo i når vi kommer hjem. Det er rigtig sjovt at sidde og drømme, men vi ved også at de lejligheder vi kan finde nu, med stor sandsynlighed er solgt/udlejet når vi kommer hjem. Men vi har stadig en masse oplevelser, som bare venter på os. :-)

Her er lidt blandede billeder fra Kina..
 

 Det ser tungt ud, og vi overvejede at give ham et skub (opad bakken selvfølgelig). Men det blev ved overvejelsen..

Selvom vi ikke har noget køkken, kan vi sagtens få lækker mad: Havregrød..

 Eller Baguettes, bønnespirer og sukkerærter...

Eller majs kogt i elkedlen? :-)

 Vi var dog også ude og smage de lokale specialiteter.. Bemærk ægget i midten af tallerkenen, som vi har set mange steder i Kina og Taiwan. Det koges i the, for at give det smag og farve. Det var ikke Stines favorit. :)

På vej ud til lufthavnen var der trængsel i metroen. Billedet viser det ikke særlig tydeligt, men vi stod nærmest i spænd. Det forhindrede dog ikke folk i at kaste sig ind gennem døren, for at sikre sig en plads, selvom der ikke var en reel plads til dem.. :-)