Vi var vel ankommet til Hong Kong og skulle finde vores hotel. Vi fandt bussen og satsede på, at det ville være let at regne ud hvornår vi skulle af. Det var det imidlertid ikke og buschaufføren svarede (vredt) på halvt kinesisk, så det fik vi ikke meget ud af. Efter et stykke tid råber han, at vi skal ud, men da vi kommer ud, beordrer han os tilbage i bussen - det var åbenbart ikke os han råbte til.. Et par stop senere råber han igen og vi prøver at hoppe ud. Denne gang kalder han os ikke tilbage og vi gætter (håber) på, at det er det rigtige stop. En venlig mand spørger hvad vi søger og viser os i hvilken retning vi skal gå. Inden han lader os gå, spørger han (selvfølgelig) om vi ikke har interesse i at få syet et jakkesæt.
Inden vi når hen til den bygning vi skal bo i, er vi blevet tilbudt flere jakkesæt, smykker, ure og masser af overnatninger. Dette var radikalt anderledes fra Taiwan, hvor vi næsten var de eneste turister fra vesten til her, hvor sælgerne var meget offensive.
Da vi endelig fik vores værelse, var det absolut ikke det vi havde set, da vi bestilte. Det virkede som om, at vi skulle bo på et andet guest house, end det vi havde bestilt. Værelset var ca. 8 kvm. og toilettet var et lille skab i værelset, uden toiletpapir og kun et håndklæde. Da internettet ikke virkede, listede vi op til receptionen og efter lidt tid indvilligede de i, at vi kunne få en nøgle til en anden (meget bedre) gang, hvor internettet virkede. Til sidst blev det for meget for os, at vi orienterede dem (høfligt) om, at de skulle finde et andet rum til os, som modsvarede det vi havde bestilt. I første omgang nægtede de, men da Stine kom med ændrede det hele sig og de lovede os et andet og bedre rum fra næste dag.. ;-)
Den fantastiske udsigt over mod Hong Kong-øen.
Vi fejrede månedsdag og ledte efter noget lækkert at spise. Vi havde håbet på en bøf, men vi fandt i stedet en burger-restaurant som lavede exceptionelle burgere. Bøffen var mør og saftig og det var i det hele taget en god oplevelse.
Hong Kong er kendt for at have verdens største, permanente lysshow (Guinness rekordbog). Hver aften kl. 20 starter showet fra flere end 40 af byens sky-skrabere. Det var fantastisk at se, hvordan lyd og lys spiller sammen. Det er naturligvis svært at gengive på billeder, men i kan evt. se dette klip:
Efter at have set lysshowet gik vi os en tur ned af "Avenue of Stars", der er en hyldest til kendte skuespillere fra Hong Kong. Vi gik og gik - stjernerækken var utrolig lang, men til trods for dette genkendte vi ingen af navnene de hyldede, så da vi blev trætte af at lede efter en kendt valgte vi at tage billede af en tilfælde stjerne på vejen "NU WUI" :-)
Da vi langt om længe kom til enden af stjerne rækken faldt vi dog over Jackie Chan, hvilket vi blev enige om var et billed værdigt.
Vi havde læst at Hong har verdens længste rulletrappe, men blev snydt.. Det viste sig, at en masse små rulletrapper gjorde det muligt at komme op af en stejl gade i byen, men altså ikke een lang sammenhængende rulletrappe.
Desuden er der rulletrapper over alt. Se blot nedenstående minitrappe..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar