Stine og Jeppe paa eventyr: Xi'an

For at komme til vores næste destination, skulle vi ud på endnu en lang togtur - 17 timer! Da vi ankom til Xi'an var solen stadig ved at stå op. Den stod egentlig ret højt på himlen til at være så rød, men forureningen er intens og lader derfor kun det røde lys komme igennem..

Der var ingen tid at spilde, efter at havde smidt tyskerne på værelset var det tid til byvandring. Efter at Ricky havde vist os de nødvendige ting som bank, bager og supermarked, tog han os hen til Klokketårnet (Bell Tower), der blev bygget i 1384 og blev brugt til at ringe solen op. Efterfølgende så vi Trommetårnet (Drum Tower), der blev bygget i 1380 og blev brugt til at tromme solen ned.

Efter en rundtur i det muslimske kvarter, gjorde vi klar til en cykeltur på bymuren, der strækker sig 14 km. rundt om byen centrum. Den blev egentligt opført i 194 f. kr., men er restaureret i 1980'erne og var en fantastisk mulighed for at se byen lidt fra oven uden at skulle være på vagt for lommetyve og susende biler. Det var lidt anstrængense at cykle på de store brosten, men Ricki fortalte, at cyklerne for nyligt var udskiftet og derfor var i rigtig god stand. :)

Efter cykelturen trængte vi til en forfriskning og fandt derfor en bar, hvor vi kunne sidde udenfor og nyde det lune forårsvejr. Det var måske ikke særligt "kinesisk", men det er spændende at sidde og snakke om hinandens rejseoplevelser og høre hvad de forskellige laver til hverdag. Samtidig er det også god engelsk-træning. ;-)

Solen var ved at gå ned, da vi ankom til Xi'an

Foran Bell Tower, der blev brugt til at ringe solen op

Foran Drum Tower, der blev brugt til at ringe solen ned.

Klar til cykeltur rundt på bymuren

I supermarkeder kan man købe en masse forskellige specialiteter - levende fisk, muslinger og frøer!!

Terracottahæren

Dagen efter var det tid til et af turens absolutte højdepunkter - Terracottahæren. I 1974 gravede nogle bønder en brønd og gravede pludselig et gipshoved frem, der blev startskuddet til et enormt udgravnings- og restaureringsarbejde, som endnu ikke er i nærheden af at være færdigt.

Statuerne er i menneskestørrelse og blev bygget for at skulle beskytte en kejser i livet efter døden. Der menes at være flere end 8.000 soldater, 130 stridsvogne og 700 heste! Ingen af dem var 100 % intakte, da gravene blev åbnet, kort tid efter at de var færdige, og soldaterne fik plønret deres våben, der var lavet af bronze. Inden gravrøverne forlod gravene smadrede de soldaterne og brændte stedet af! Arkæologer har samlet en del af krigerne, men der er stadig mange, der endnu ikke er samlede.

Nu hvor Jeppe fik lov til at "næsenysse" med en Maori i New Zealand, var det på sin plads, at Stine kindkyssede en Terracotta-kriger. ;-)

Som noget helt specielt, fik vi lov til at komme ned til krigerne og få taget billeder....

Efter at have set Terracottakrigerne tog Jeppe et smut ud til "Den Store Vildgås-pagoa", der blev bygget i 652 og blev brugt dels som sted for oversættelse af skriftruller fra Indien og dels til opbevaring af disse. Pagoaen var omkræset af en flot park, så selvom vi valgte ikke at gå ind i pagoaen, var det en flot oplevelse.

Vores guide, Ricki, bor i Xi'an og vi blev derfor inviteret hjem til ham den sidste dag vi var i byen. Selvom lejligheden var hundekold, fordi der var slukket for centralvarmen (det har man jo kun brug for tre måneder om året), var det hyggeligt at se et kinesisk hjem. Lejligheden var splinter ny, så den kan nok ikke udgøre et eksempel som kinesisk gennemsnit. Vi fik serveret både the, øl og frugt, så vi manglede bestemt ikke noget.

Om aftenen var det tid til at stige ombord på toget til Shanghai. Mens vi ventede på togstationen stimlede folk sammen omkring os - på en måde var det sjovt, men alligevel også intimiderende, fordi de til tider kom ganske tæt på..