Velkommen til vores ydmyge blog

På denne blog kan I følge Stine Bager Christensen og Jeppe Nørgaards eventyr i Australien, New Zealand og op gennem Sydøstasien. Bloggen er oprettet for at give venner og familie mulighed for at komme med på vores fantastiske rejse og vi håber I vil nyde vores indlæg og billeder, som vi satser på at opdatere løbende, når vi oplever noget :) God fornøjelse :)

fredag den 30. marts 2012

Hanoi's varme velkomst

Flyet til Vietnam var forsinket godt en times tid, så vi var allerede lidt pressede, da vi kom ud af flyet i Hanoi. Vi havde besluttet, at vi ville tage et nattog til Sapa allerede den første aften og det sidste tog kørte 21.40, så for at være sikker på at nå det, besluttede vi at tage en taxa til togstationen. En taxatur på godt 40 min. Inden vi hoppede ind i taxaen forhandlede vi en passende pris 16 dollars. Vi var blevet fortalt, at der nok ville komme en lufthavnsafgift på 1,5 dollars på. Det mente vi var ok, men efter en lang og skræmmende taxatur med mystiske stop, meget tæt kørsel og hårde opbramsninger nåede vi vores destination. Da vi ville betale turen var prisen imellem tiden blevet fordoblet i forhold til, hvad vi havde aftalt, da chauføren mente, at vi skulle betale hans lufthavnslinces for et helt år. Der var ikke noget at gøre - vi måtte betale, hvad han forlangte, hvis vi ville have vores tasker med os ( :-s ) og ikke nok med det lod chaufføren som om, at han græd op af Jeppes arm, fordi vi nægtede at give ham drikkepenge efter at have betalt de 700.000 han forlangte.

Da vi endelig kom ind på stationen fortalte billet-damen, at der kun var en plads tilbage i toget. Så heller ikke der havde vi heldet med os. Godt trætte og lidt sultne begyndte vi at gå rundt i byen for at lede efter et sted at sove. De hoteller vi forspurgte var enten optaget eller i så ringe stand, at vi ikke ville bo der. Vi valgte derfor, lidt modvilligt, at prøve kræfter med en ny taxa. Vi var mere heldige denne gang. En lokal dame, som kunne engelsk, hjalp os med at forklare taxa-manden hvor vi ville hen. Vi havde nemlig fået anbefalet af de to danske piger vi mødte på vores tur gennem Kina.
 
Dagen efter fik vi morgenmad og begav os ud i byen, som tog sig væsentligt bedre i sollys, frem for den dunkle belysning vi blev mødt af dagen inden. Det var fantastisk, bare at trave rundt uden at have et egentligt mål. Det var dejligt lunt og vi brugte en del af dagen på bare at sidde på en bænk og spille kort.

 En nyplantet busk, formet som et rådyr.

En katolsk kirke fra den franske besættelses tid.


I mange alle bygninger er der dette mini-offringssted, hvor man ofrer forskellige ting. Hvis et familiemedlem for nyligt er gået bort, skal det gerne være noget, som den person holdte meget af - i dette tilfælde: frugt, the, Coca Cola, Heineken øl og i koppen står der cigaretter.

Trafikken er hektisk og vi er ved at vænne os til, at den eneste måde at krydse en vej på er ved at gå, ikke stoppe op! Scooterne forventer at man fortsætter med at gå og de styrer fint omkring os.. :



 Skildpadde-tårnet..



Ingen kommentarer:

Send en kommentar