Vi havde booket en tur gennem G-Adventours, som skulle tage os fra Hong Kong til Beijing via en rute, som kan ses her under..
Mødet med gruppen..
Vi var begge lidt spændte, da vi
forlod det hotel, der havde været vores hjem de sidste fem dage. Heldigvis gik
det smertefrit med, at hente vores pas, der nu begge indeholdte visum til Kina.
Men vi var stadig spændte, fordi vi inden længe skulle mødes med den gruppe,
som vi skulle rejse igennem Kina med.
Vi tjekkede ind på det nye
hotel, der havde en god udsigt, med skyskraberne på Hong Kong-øen bag de knap så
imponerende bygninger, med vasketøj på taget. Vi afleverede en ordentlig bunke
vasketøj hos det lokale vaskeri med besked om, at det ville blive leveret til
hotellet samme aften.
Vi skulle mødes med gruppen kl.
18:30 og brugte dagen på at se kæmpe-buddhaen, som er beskrevet nedenfor.
Vi mødtes i hotellets mødelokale
og vores kinesiske guide gav en præsentation af turen.vi var lidt spændte på at
finde ud af hvor folk kom fra. Med på turen er 5 fra England, 1 fra USA, 1 fra
Holland, 2 fra Norge og 2 fra Danmark.
Efter mødet tog vores guide os
med på en lokal restaurant og efterfølgende drak vi et par øl og lærte hinanden
bedre at kende. Aldersmæssigt er der en gruppe sidst i tyverne, så er vi med i
en gruppe midt i tyverne og så er der en gruppe i starten af tyverne. Det giver
en god dynamik og de fleste har rejst meget. Faktisk er det kun de to norske
piger, der kommer direkte hjemmefra, mens resten har rejst flere måneder inden
denne tur.
Fars pige? :-)
Over den kinesiske grænse
Tirsdag
morgen var vi alle klar til at starte vores kinesiske eventyr dagens menu stod
på: 1 time med metroen til grænsekontrollen,
paskontrol og ombordstigning på et tog,
efterfulgt af 14 timers togtur!
Vi
havde gjort os forestillinger om, hvordan grænsekontrollen
kunne foregå. Kinesiske soldater, der hundsede og
råbte på kinesisk.
Men det gik faktisk utroligt let og inden længe sad vi i
den enorme ventesal på togstationen.
Toget
var så langt, at vi hverken kunne se
forenden eller bagenden, da vi stod på perronen.
For vores begges vedkommende, var de første gang at
vi skulle køre med et overnatnings-tog. I vognene
var der en gang i den ene side, mens åbne kupeer
indeholdte seks senge - tre i hver side. Man kan vælge
mellem "hard-sleeper" og "soft-sleeper". Vi havde de hårde,
men de fleste af de hotelsenge som vi har sovet i har været
hårde, så vi er vant
til dem. Sengene er 40 cm. i bredden, så der er ikke
plads til at ligge diagonalt, som ellers er Stines ynglings sove-stilling.
21:45 blinker lyset tre gnge, for at signalere, at der er et kvarter til, at
lyset slukkes.
Vi
vågnede en del gange i løbet
af natten, men det er trods alt smart at kunne rejse om natten, så
vi kan opleve mere og samtidig spare en overnatning.
På nedeste køje kunne man sidde. Det udnyttede vi bl.a. til at spille kort og se film. :)
Der var ikke meget plads på øverste hylde i toget. Men vi valgte alligevel at sove øverst, da man derved kunne være ugeneret fra gangen, da sengen ligger to meter oppe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar