Beijing del 1

Efter turens sidste togtur kom vi til Beijing, hvor vi skulle være indtil vi skulle flyve til Hanoi.

I modsætningen til Shanghai gemmer Beijing en masse attraktioner, som er guf for turister. Vi startede som sædvanligt med en orienteringstur i området omkring hotellet. Ricki tog os hurtigt med igennem Temple of Heaven, men vi valgte at komme tilbage en anden dag, så vi kunne have mere tid. På vej hjem smuttede vi forbi Pearl Market, der var et marked i fire etager, som sælger alt hvad en turist kan begære, i form af halstørklæder, smykker, tøj, elektronik, tasker osv. Sælgerne starter selvfølgelig med priser der svarer til hvad varerne ville koste i en dansk butik, men inden længe er prisen reduceret til en femtedel. Vi skulle lige ind i gamet og indse at de ingen moral har – så hvorfor skal vi have en moral, når vi prutter med dem? ;-)

Hvorfor bestille 4 små taxier, når vi kan sidde 15 i een stor (med plads til 10)??

 For ikke mange uger siden gik vi i shorts og t-shirts, nu ligger der sne og vi har skiundertøj under vores lange bukser og regnjakker.

YES! En restaurant med trådløst internet og pludselig er der helt stille fordi alle har travlt med at blive opdaterede. :-) 

Den kinesiske mur

Så kom dagen, som vi begge havde glædet os til længe – vi skulle ud og se og gå på den kinesiske mur. Det stykke af muren (kaldet Mutianyu), som vi skulle se var halvanden times køretur fra hotellet, så vi skulle tidligt op for at komme før mylderet.

Mutianyu er noget af det bedst restaureret af muren. Den oprindelige Mutianyu-mur blev bygget for over 1400 år siden. Den samlede kinesiske mur strækker sig over imponerende 6.000 kilometer!

Vi tog en gondollift fra p-pladsen op til muren og gik derefter på muren i en halvanden time, hvorefter den var spærret af, fordi den ikke var fuldt restaureret. Det var et fantastisk syn, at se den høje og brede mur følge landskabet, men endnu mere fantastisk var det, at vi kunne følge den ned i en dal og op på den anden side og derefet oppe på bjergryggen så langt øjet kunne se!

Efter et hvil og en slurk vand begav vi os tilbage, men denne gang skulle vi endnu længere tilbage end derfra hvor vi ankom med gondolliften. Vi skulle nemlig hen til noget der mindede om en bobslæde, der kunne fragte os tilbage til p-pladsen. Man kan argumentere for, at det er temmeligt kommercielt, at bygge alt dette sammen med muren, men det gjorde bare at vi kunne bruge vores begrænsede tid på muren, i stedet for at skulle bruge halvdelen på at gå op til den. Slæderne var magen til dem vi prøvde i New Zealand i banan-land, men det var sjovt.

Den Olympiske By

Vi er generelt imponerede over Beijing, her er rent og meget ser meget nyt og moderne ud, men en væsentlig forklaring hertil er formentlig De Olympiske Lege, der blev afholdt i byen for fire år siden. Vi skulle derfor ud og se den olympiske by. Det olympiske stadion, der bliver kaldt “Fuglereden” skulle være flottest om aftenen, så vi tog metroen derud en aften. Vi fandt ud af hvorfor stadionet bliver kaldt fuglereden – fordi jernstænger ligger hulter til bulter og derfor ligner kviste i en fuglerede. Ved siden af stadionet var svømmestadionet, der bliver kaldt “Vandkuben”. Væggene skal ligne bobler og tog sig ligeledes rigtig flot ud om aftenen.

Fuglen foran sin fuglerede. :)

Også fuglereden har fundet vej til pengesedlerne

Hvorfor bruge mere end een maste til el-ledninger, når nu de allesammen kan hænge på en? :-)

 “Den himmelske freds plads” og “Den Forbudte By”

“Den himmelske freds plads” er ikke blot stedet hvor Mao i sin tid erklærede Kina som en samlet nation, men også hvor mange studenter blev dræbt i 1989, fordi de protestedrede mod kommunismen – specielt husker mange den mand der stillede sig ind foran en kørende tank.

 En af de utallige soldatervagter, der holder vagt på pladsen.

 Monumentet for Folkets Helte til minde om dem der gav sit liv i de revolutionære kampe gennem 1800 og 1900-tallet.

Efter at have gået lidt rundt på pladsen, der er den tredje størset plads i verden, gik vi ind igennem Den Himmelske Freds Port, der har et portræt af Mao hængende på forsiden. På den anden side af porten kom vi ind til Den Forbudte By, der er en af Beijings absolut top-attraktioner! Den forbudte by var Kinas absolutte magtcentrum for næste 500 år. Det blev påbegyndt i 1406 og skulle indeholde 9999,5 rum. Årsagen til dette bestemte tal var at man sagde, at himlens hersker havde 10000 rum og derfor skulle hans søn (kejseren) have et halvt rum mindre. Det halve rum er tilsyneladende blot et mindre rum.. :) Den forbudte by blev bygget på bare 15 år og krævede hundredetusinder af arbejdere. Kejseren boede i den forbudte by og kom sjældent ud af den.

  

I 1949 stod Mao på balkonen over hvor billedet i dag hænger og erklærede Kina som en samlet nation.

Der er en lang række vigtige bygninger i Den Forbudte By - blandt andet porten på understående billede. Kun kejseren måtte benytte midterste indgang, mens de nærmeste måtte bruge de to indgange ved siden af kejserens. Resten var naturligvis henvist til de to yderste.

Andre bygninger blev brugt til ceremonier mens en anden blev brug til at kejseren kunne hvile og klæde sig på før en ceremoni.

 

Afslutningsmiddag med gruppen

Efter godt 2,5 uge med gruppen var det tid til at sige farvel. Vi skulle selvfølgelig slutte af med, at smage den berømte "Peking-and". Foruden den sprøde and fik vi selvfølgelig også en masse andre kinesiske specialiteter, som vi også har fået andre gange, når vi har spist kinesisk. :)

Vi sov den sidste nat på hotellet og skulle så over på et nyt hotel, som vi skulle bo på indtil vi skulle forlade Kina.

Kokken kommer selvfølgelig og skærer anden ud i små stykker, så de kan lægges på et tyndt stykke dej, som desuden fyldes med andre grøntsager og sukker. Derved kunne man lave sin egen Peking Duck Spring Roll.