Velkommen til vores ydmyge blog

På denne blog kan I følge Stine Bager Christensen og Jeppe Nørgaards eventyr i Australien, New Zealand og op gennem Sydøstasien. Bloggen er oprettet for at give venner og familie mulighed for at komme med på vores fantastiske rejse og vi håber I vil nyde vores indlæg og billeder, som vi satser på at opdatere løbende, når vi oplever noget :) God fornøjelse :)

onsdag den 29. februar 2012

Alt det uden for kategori - Taiwan

Den ældre mand, som vi mødte den dag vi skulle i Mud Spring, introducerede nedenstående trekant for os. Den indeholder tang, ris og fyld, som kan være kylling, rejer eller tun. $39, hvilket svarer til 8 kr., er en fin pris for denne snack. :) 



På nogle områder er Taiwan langt bagefter Danmark, men på en række (primært teknologiske) områder, er Taiwan langt foran. Eksempelvis er her trådløst internet overalt. Samtidig er det gratis og i en meget høj hastighed. På vores rejse i Australien og New Zealand, brugte vi omkring 1500 kr. på internet, fordi det aldrig var inkluderet. Samtidig tog det evigheder, at lægge billeder på bloggen, men i Taiwan går det utroligt hurtigt. 
På billedet herunder sidder Jeppe og laver blog udenfor en SevenEleven, der var placeret oppe i bjergene, men alligevel var der internet.


Den sidste aften i Taiwan lykkedes det os, at finde et supermarked, hvor de solgte madvarer som vi kender fra Danmark/Europa..



Stine havde længe sukket efter noget "ordentligt" mad, så følgende kommentarer beskriver vist med al tydelighed hendes tilfredshed: "Jeg er i himlen" og "Jeg har ikke været så mæt siden vi kom til Taiwan" - vel at mærke efter at hun havde spist sin anden portion på en time! ;-)


En gammel dame med bambus hat og bambus-kost går og fejer gaden. Ved siden af hende holder "kværnen" med tilhørende trailer.. :-)



Mange scootere...




Når vi siger at der er mange scootere i Taiwan er der noget om det. Her holder scootere i kø for at komme ind i et parkeringshus, specialdesignet til scootere. :)



Her er et billede af den polet, som skal bruges i metroen. Først scannes den og når man går ud puttes den blot i maskinen.











Taipei 101

Verdens anden højeste bygning. 

Den er tidligere blevet præsenteret, men dagen før vi skulle rejse fra Taiwan var Jeppe et smut oppe i bygningen. Vejret havde i mange dage været regnfyldt og diset, men denne dag var det klart og flot.




Elevatoren gik til 89. etage, så trapperne måtte i brug for at komme op til 92. etage, hvor der var et fantastisk udsyn over Taipei.



Bare at skulle gå fra 89. til 92. etage var nok til at få pulsen til at stige. Her er et billede af trapperne hele vejen ned! Bygningen er 505, hvilket i sig selv er en anselig distance, men jeg tør slet ikke tænke på hvor langt det vil være!!




Moderne teknologi gør det muligt at bygge højhuse i områder udsatte for bl.a. jordskælv. I Taipei 101 er det eneste sted i verden, hvor denne teknologi er synlig for offentligheden. En 600 ton tung jernkugle kan svinge 1,5 meter i alle retninger, og derved stabilisere bygningen. Kuglen er 5,5 meter i diameter.









Mange mennesker går med masker, dels for at beskytte dem fra forurening, men også sygdomme som Fugleinfluenza (H1N1).



Kærlighedsbroen

Efter et par dage, hvor vi ikke have set så meget i Taipei, besluttede vi os for, at vi skulle til Fisherman's Wharf, der er en havn hvor mange tager fra Taipei for at slappe lidt af fra byens stress og jag. Vi kunne tage metroen det meste af vejen, men skulle lige med bus det sidste stykke.
Vejret var rigtig lækkert, så de store, tykke trøjer blev hurtigt overflødige.


Endnu et hoppebillede. Denne gang foran havnen, med Kærlighedsbroen i baggrunden.



Stines svar til fotografen, fordi han åbenbart tager for mange billeder.. ;-)



Jeppe på kærlighedsbroen, med solen bag pylonen.



Stine på trappen foran broen..



Sidste aften med vores venner fra Taiwan

Efter godt og vel to uger i Taiwan, var det tid til at sige farvel til vores nye venner, som har gjort et fantastisk stykke arbejde. De har vist os rundt til turistattraktioner, planlagt vores tur rundt i landet og vist os den taiwanske kultur, som vi på ingen måde ville have set den, hvis vi ikke havde mødt dem. Det er vi naturligvis meget taknemmelige for. Det bedste af det hele er dog, at de også har nydt at være sammen med os. De har også fået lov til at træne en masse engelsk, men også høre noget om Danmark. :-)

Farvel-festen skulle holdes på en restaurant, som serverer taiwanske specialiteter. Vi var lidt bekymrede for, hvad de nu ville diske op med, men det viste sig, at det smagte ganske fortrinligt. De bestilte forskellige retter, der blev sat på midten af bordet, som kunne dreje rundt og alle kunne derfor bare række til sig. Det var rigtig hyggeligt og en god afslutningsmiddag.




Vi skulle selvfølgelig også smage noget af deres "mærkelige" mad. Herunder er Stine ved at gøre sig klar til at fortære rygstykket fra en frø. Hun påstod at det smagte som kylling..




Efter aftensmaden blev der købt snacks. Friturestegte kartofler, fiskemos og blæksprutte.



Vi var blevet lovet, at vi skulle lære at spille Magion, som er et meget berømt spil på disse kanter. Det mindede lidt om Rummikub, hvor det handler om at samle tre ens eller tre i række. 



Chris, som tidligere har vist os rundt, havde inviteret os hjem til ham og hans forældre. :) 


Te-tur og Taipei Zoo

Vi var glade for at være tilbage i Taipei. Vi havde set og oplevet en masse på vores korte tur rundt i landet, men vi har også bare brugt lang tid på transport. I Taipei er det utroligt simpelt at komme rundt.

Vejret var (igen) ikke prangende, men vi havde besluttet os for, at vi ville se lidt nærmere på det te, som det er så stolte af og berømte for. Vi tog metroen til Taipei Zoo, hvor vi senere ville ind. Men også her var der gondoler, som kunne føre os op til det sted hvor der dyrkes te. Disse gondoler var lidt ældre, en dem vi havde været med dagen før, men denne tur strakte sig over fire kilometer (!) og varede tyve minutter. Vi måtte erkende, at vi fik noget for pengene..

Vi erfarede at der ikke længere var så mange te-plantager i området, men at bønderne i stedet spandt guld på de mange turister. Det var derfor tætpakket med te-huse og restauranter. Men vi fandt et lille museeum som fortalte om produktionen af te. Og der var inkluderet en gratis kop te, i den gratis entre.. :) 



Herunder ses te-buske, med et japansk kirsebærtræ i forgrunden.





Efter at have lært om te gik turen til Taipei Zoo, som er Asiens største. Vi tog gondolen tilbage og blev sat af tæt på indgangen.

Vi har allerede set to zoologiske haver på vores tur og havde egentlig aftalt, at vi ikke skulle i flere zoologiske haver på rejsen. Men dette zoo er ikke bare Asiens største, men har også to berømte kæmpe-pandaer boende. At det kostede 12 kroner at komme ind, gjorde det også svært at sige nej..

Som vi tidligere har beskrevet, har forholdet mellem Taiwan og Kina ikke altid været lige godt. Kina vil gerne indlemme Taiwan, mens Taiwanerne gerne vil være selvstændige. Som en (provokerende) gave, tilbød det officielle Kina i 2005 to kæmpe-pander til Taiwan. De hed Tuan Tuan og Yuan Yuan, hvilket betyder forsoning, men den daværende præsident afslog. Men da den Kina-venlige præsident, Ma Ying-bian, kom til magte sagde han ja og de to bjørne tiltrække hver dag meget opmærksomhed.




Efter at have stået i kø i et stykke tid blev det vores tur til at se dyrene, men i det samme valgte den ene panda at rejse sig og vende enden til os - sikke en gestus.. :)



Inden vi tog hjem skulle vi lige se panderne een gang til, og var denne gang mere heldige med den anden panda, der lod sig fotografere.


Det hænder at Jeppe bliver en smule misundelig på asiatiske mænd. De danske piger stiller sig kun tilfredse med guld og diamanter, men asiatiske piger vil langt hellere have en bamse. Alle de asiatiske piger har derfor billeder af tegneseriefigurer på deres tøj, i håret eller på deres telefoner..





Et andet sjovt dyr..




Sun Moon Lake


Sun Moon Lake er et af de største trækplastre, rent turistmæssigt, i Taiwan. Søen er omgivet af bjerge, så solen skinner nærmest kun på den ene side af søen, hvilket sol-siden, mens den anden side repræsenterer måne-siden.

Efter at vejret ikke havde været med os, dagen før, da vi var tidligt oppe for at se solopgangen, krydsede vi fingre for, at det ville være bedre den næste dag, hvor vi skulle se søen. Ved ankomsten, sidst på eftermiddagen, tegnede det da også godt og vi fik set hvorfor denne flotte sø er et yndet turistmål. Det regnede dog hele natten og vi frygtede, at vi endnu engang ikke havde heldet hos vejr-guderne. Men i løbet af morgenen klarede det op og blev nogenlunde vejr.

Vi havde købt en pakke, som indeholdte en henholdsvis en sejltur tværs over søen, en tur i en gondollift samt en dagsbillet til shuttlebussen, der kørte rundt om søen.



Her er køen til gondolliften. Heldigvis gik det relativt hurtigt, da de var effektive til at få fyldt vognene.





Den flotte udsigt fra gondolen, ud over søen, med bjerge dækket af skyer i baggrunden.



Gondolliften ved Sun Moon Lake er kåret til Taiwans fjerde bedste infrastruktur-konstruktion. Vi må erkende, at det var imponerende at hænge flere hundrede meter oppe, men hvis man har været i alperne, er dette ikke noget særsyn. :)



Fra det højeste punkt, med udsigt til søen, har en tidligere præsident bygget et tårn til minde om hans mor. Tårnet er bygget 956 meter over havets overflade og da tårnet er 44 meter højt, er toppen præcis 1.000 meter over havet.



Udsigten fejlede da heller ikke noget fra toppen af tårnet..




Et tårn uden en klokke, vil ikke være et rigtigt tårn.. Et lille træk i træbjælken og klokken runger, så man tror det hele falder sammen. Klokken kunne høres flere kilometer væk.



Ikke bare een, men hele to vindeltrapper førte op til toppen af tårnet. Hvis man startede på hver sin trappe, ville man altså ikke mødes før man kom til toppen.






Efter Sun Moon Lake gik turen tilbage til Taipei. Først 3 timer i bus, som vi ventede på i to timer, fordi den afgik kl. 13 og vi skulle tjekke ud kl. 11. Vi var heldige at få det sidste sæde i bussen, så Jeppe måtte sidde på sin taske på gulvet. På billedet nedenfor er vi kommet til togstationen og kan lige nå at spise aftensmad (stående). Mellem 20 og 21 kunne vi tjekke ind i Taipei efter en lang rejse. :-)



På togstationen så vi et meget avanceret vaffeljern. Maskine kan selv fylde dej i jernet, lukket det, skubbe det hen over varmen og åbne det. Det eneste hun skulle gøre var, at smøre det og tage de færdige vafler ud. Desværre var der en eller anden form for creme indeni dem, så vi var ikke helt pjattede med dem.