Efter River rafting-turen blev vi enige om, at Anne Grethe og Ole er blevet for gamle til det der ekstrem sport;-) Derfor tog Jeppe og Stine alene af sted på den 19,4 km alpinvandring ”Tongariro alpine crossing”. Humøret var højt og selvom tåge reducerede udsigten, fløj de første 5 km. af sted, alt gik nemt og vi tænkte begge ”skulle det være noget?” Men derefter stødte vi så på et skilt(billede 1). Vi tænkte stadig ”ja-ja” den klare vi nemt. Menefter endnu et par kilometer måtte vi erkende, at advarslen kom til sin ret. Vinden begyndte at suse og regnen piskede hårdere. Vi gik nu stejlt opad i løst grus, flere gange tænkte vi nu må vi være ved toppen, men så lavede stien bare et sving og forsatte videre op. Der vi langt om længe kom til tops ventede der os et syn der var endnu vildere end det landskab vi havde set på vej op. Vejen ned var nemlig nærmest lodret de første par hundrede meter, men efter vi var kommet os over dette og begyndte at slalom ned i grusset i bedste ski-stil mødte den mest fantastiske udsigt os. Tre grønne søer, dukkede op ud af tågen.Vi valgte at sætte os og spise vores madpakker med denne udsigt. Mens man var i gang kunne man sagtens holde varmen, men mens vi sad stille kunne vi mærke vinden og regnen bide, så det blev en kort middagspause inden vi forsatte videre på turen. Resten af turen gik jævnt nedad gennem fantastiske landskaber fra kilpper til dale og de sidste to kilometer gik vi gennem regnskov lige op ad en brusende flod. Det var en dejlig dag som vi sent vil glemme. Vi har allerede talt om, at hvis vi kommer til New Zealand igen, så skal vi bestemt tage turen igen, i håb om at opleve turen i solskin.
NYE billeder herfra..
Regn og dis satte sig som små perler på Stines arm.
Farven på søerne er ganske enkelt fantastisk, men vi skulle ikke nyde noget af at stikke tæerne ned i det syreholdige vand, selvom det sikkert havde en behagelig temperatur på over 50 grader..
Vi er næsten færdige og vi har brugt langt mindre tid end forventet.. Vi er ved at være ømme i benene, men samtidig også lidt oppe og køre, fordi vi snart er i mål. :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar