Velkommen til vores ydmyge blog

På denne blog kan I følge Stine Bager Christensen og Jeppe Nørgaards eventyr i Australien, New Zealand og op gennem Sydøstasien. Bloggen er oprettet for at give venner og familie mulighed for at komme med på vores fantastiske rejse og vi håber I vil nyde vores indlæg og billeder, som vi satser på at opdatere løbende, når vi oplever noget :) God fornøjelse :)

onsdag den 29. februar 2012

Sun Moon Lake


Sun Moon Lake er et af de største trækplastre, rent turistmæssigt, i Taiwan. Søen er omgivet af bjerge, så solen skinner nærmest kun på den ene side af søen, hvilket sol-siden, mens den anden side repræsenterer måne-siden.

Efter at vejret ikke havde været med os, dagen før, da vi var tidligt oppe for at se solopgangen, krydsede vi fingre for, at det ville være bedre den næste dag, hvor vi skulle se søen. Ved ankomsten, sidst på eftermiddagen, tegnede det da også godt og vi fik set hvorfor denne flotte sø er et yndet turistmål. Det regnede dog hele natten og vi frygtede, at vi endnu engang ikke havde heldet hos vejr-guderne. Men i løbet af morgenen klarede det op og blev nogenlunde vejr.

Vi havde købt en pakke, som indeholdte en henholdsvis en sejltur tværs over søen, en tur i en gondollift samt en dagsbillet til shuttlebussen, der kørte rundt om søen.



Her er køen til gondolliften. Heldigvis gik det relativt hurtigt, da de var effektive til at få fyldt vognene.





Den flotte udsigt fra gondolen, ud over søen, med bjerge dækket af skyer i baggrunden.



Gondolliften ved Sun Moon Lake er kåret til Taiwans fjerde bedste infrastruktur-konstruktion. Vi må erkende, at det var imponerende at hænge flere hundrede meter oppe, men hvis man har været i alperne, er dette ikke noget særsyn. :)



Fra det højeste punkt, med udsigt til søen, har en tidligere præsident bygget et tårn til minde om hans mor. Tårnet er bygget 956 meter over havets overflade og da tårnet er 44 meter højt, er toppen præcis 1.000 meter over havet.



Udsigten fejlede da heller ikke noget fra toppen af tårnet..




Et tårn uden en klokke, vil ikke være et rigtigt tårn.. Et lille træk i træbjælken og klokken runger, så man tror det hele falder sammen. Klokken kunne høres flere kilometer væk.



Ikke bare een, men hele to vindeltrapper førte op til toppen af tårnet. Hvis man startede på hver sin trappe, ville man altså ikke mødes før man kom til toppen.






Efter Sun Moon Lake gik turen tilbage til Taipei. Først 3 timer i bus, som vi ventede på i to timer, fordi den afgik kl. 13 og vi skulle tjekke ud kl. 11. Vi var heldige at få det sidste sæde i bussen, så Jeppe måtte sidde på sin taske på gulvet. På billedet nedenfor er vi kommet til togstationen og kan lige nå at spise aftensmad (stående). Mellem 20 og 21 kunne vi tjekke ind i Taipei efter en lang rejse. :-)



På togstationen så vi et meget avanceret vaffeljern. Maskine kan selv fylde dej i jernet, lukket det, skubbe det hen over varmen og åbne det. Det eneste hun skulle gøre var, at smøre det og tage de færdige vafler ud. Desværre var der en eller anden form for creme indeni dem, så vi var ikke helt pjattede med dem.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar