Efter at vi
havde sejlet fra Nordøen til Sydøen over Cook-strædet kørte vi til Abel Tasman
nationalpark. Denne nationalpark skulle være en af landets flotteste og det
skulle vi selvfølgelig opleve. Stine døjede med et ømt knæ efter Alpin-turen,
så Jeppe blev sendt af sted med de gamle.
I forhold
til Alpin-turen, var dette landskab helt anderledes. Tropisk skov, vandløb og
et turkisblåt hav dannede rammerne for denne skønne gåtur. Selve turen var ikke
anstrengende, så det blev til godt 15 km., men der blev også tid til fotopauser
og frokostpause på en lækker strand.
Da vi skulle
samme vej tilbage (7,5 km. hver vej) frygtede vi, at vi skulle se det samme
igen. Men for det første var landskabet så smukt, at vi absolut ikke havde
noget imod, at se det igen, men samtidig var der blevet lavvandet, så vi
faktisk kunne gå på havbunden de sidste par kilometer. Endnu engang en dejlig
naturoplevelse, hvor vi bare sugede indtryk til os. At solen skinnede fra en (stort
set) skyfri himmel, gjorde kun turen endnu bedre. :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar