Vi har flere
gange beklaget os over at Politikens ”Turen går til”-bog, da nogle af de bedste
oplevelser vi har haft i New Zealand ikke en gang er nævnt i bogen med et
enkelte ord. Dette var også tilfældet med Castle Hill.
Vi var på vej fra
Arthurs pas til Christchurch og kunne på et tidspunkt skimte nogle underlige klippeformationer et par kilometer fra vejen. Da et skilt fortalte os at der ville komme en parkeringsplads slog vi til og ville kigge nærmere på disse sten.
På afstand var det svært at bedømme størrelsen, men da vi kom tæt på dem kunne vi se, at de var gigantiske. Ikke nok med at de var store, så var de også formet på alle mulige sjove måder og helt sikkert en oplevelse, som andre også burde overveje, selvom den ikke er at finde i vores rejsebog. :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar