Historisk togtur

Taiwan bærer store præg af at have været under japansk styre. Faktisk hørte Taiwan til Kina, men grundet et ydmygende krigs-nederlag til japanerne, måtte kineserne blandt andet afstå Taiwan. Et af de steder man ser japanernes præg er i den nordlige region omkring Keelung. Området har indeholdt store mængder af guld og vi skulle på udflugt langs den jernbane (Pingxi Branch Rail Line), der for 60 til 70 år siden fragtede minearbejdere den ene vej og guld den anden vej.

Togturen er ikke kun berømt blandt udenlandske turister, men er et meget vigtigt turistmål for taiwanerne, da det er en vigtig del af deres historie. Toget er et special-tog og som billedet viser, er fint dekoreret.

På bambuspinde kan man skrive et ønske, som forhåbentligt vil gå i opfyldelse. Pindene kan også bruges som vindklokke, der giver en hul lyd, når de blafrer i vinden og rammer hinanden.

Vejret var både koldt, blæsende og regnfyldt, men Annie og Cally havde forberedt et pakket dagsprogram. Herunder står vi på den berømte jernbane, der også har været anvendt i taiwanske film. Mange vælger faktisk at gå den 13 km. lange strækning, ikke fordi de 10 kr. pr. mand for en dagsbillet er dyrt, men fordi det er tilladt og en stor oplevelse. Vi valgte dog den hurtige (og magelige) version. :)

Mange par vælger at besøge dette område og jernbanen er et symbol på kærlighed, da de to skinner følges ad og aldrig skilles..

Her står vi foran Taiwans ældste postkasse. 

Intet område i Taiwan uden en lokal specialitet. I dette tilfælde var det en bestemt form for hotdog. Der bliver skåret 4-5 riller på tværs i den stegte pølse, som bliver fyldt ud med hvidløgsstykker. Pølsen bliver derefter lagt i en rispølse, der fungerer som brød. Man kan derefter vælge mellem forskellige slags saucer. Det var faktisk ganske lækkert og bestemt noget vi godt kunne have eksperimenteret med, hvis ikke det var fordi Café Odden er lukket og slukket for vores vedkommende. ;-) 

 En pandekage med is og peanut-drys - lyder det ikke lækkert? Det var det faktisk også, men vi var specielt fascinerede over peanut-drysset. Som det ses på billedet bliver drysset høvlet af (med en træhøvl) fra en stor blok peanut/sukker.

På turen kom vi også forbi Taiwans 3. største vandfald. Det var et fantastisk syn, der var meget svært at gengive på billede. Men specielt det meget rolige vand, der pludselig røg ud over kanten og susede mange meter ned, var meget fantastisk. 

Et kinesisk eventyr går på at en jordisk kvinde og en gude-prins blev forelskede, men desværre ikke kunne leve sammen, grundet deres forskellige baggrunde. Løsningen bliver dog, at en stor flok fugle danner en bro, så de to kan mødes. Grundet fortællingen er denne bro ofte besøgt af par, da den forbundet med kærlighed. ;-)

Vi kom desværre for sent til Taiwan for at se fejringen af det kinesiske nytår. Vi blev derfor glade, da vi fik at vide, at opsendelsen af en lanterne var en del af dagens program. 

Først skulle lanternen dekoreres og også herpå skulle vi skrive ønsker, som kan gå i opfyldelse, når de kommer op til guderne.

Historien bag lanternerne er, at kineserne i gammel tid opfandt og brugte dem i krigsførsel, til at signalere at et angreb startede, eller til at kommunikere andet.

Annie og Cally var lidt bedre til at svinge penslen end vi var. Jeppe havde fået oversat noget til kinesisk, men hans kineser-tegn var ikke helt vellykkede - men mon ikke guderne alligevel kan forstå dem? ;-) 

Lanternen er varmet op og vil stige mod himlen, så snart vi giver slip.

Afsted den kom og Stine følger spændt dens rejse mod skyerne. Vi fik af vide at lanternerne flyver til ca. 1000 meters højde.

 Det blev aften, og vi blev sultne. Vi skulle selvfølgelig til endestationens berømte night market, hvor vi skulle prøve Peber-kager, der er en form for boller med forårsløg og pebberkorn. De smagte faktisk ret godt, men vi var mest interesserede i måden hvorpå de blev lavet. Den klistrede dej blev sat fast i siden på en cylinder, der blev varmet op af kul i bunden. De færdigbagte boller kunne senere blot tages af siden af cylinderen..

Cally fortalte, at hun altid spiste hos den gamle mand, når hun var i byen. Han kender hendes forældre og hendes mor spiste hos ham, da hun var gravid med hende. 

Mens vi ventede på vores mad, underholdte manden med, at han havde haft sin bod på markedet i 40 år og at præsidenten havde spist der.

Efter at have spist, tog Annie og Cally tilbage til Taipei, mens vi overnattede i byen (Jiufen). Vi fandt et gammelt, slidt og meget koldt hostel, men vi blev noget overraskede over udsigten. Vejret var gråt og trist, men vi kunne sagtens forestille os, at det kunne være fantastisk smukt en klar sommerdag.

Dagen efter skulle vi rigtig se på guldminerne..

Det hører til sjældenhederne, at et museeum har så stor en klump guld og at man samtidig får lov at røre ved den. Denne klump er så tung, at man joker med, at den der kan løfte den derfra må få den. Den vejer 220 kg. Med en pris på 1642 TWD pr. gram bliver den samlede pris 180 mio. danske kroner!

Med sikkerhedsustyret i orden, er vi klar til at bevæge os ind i minen.

Når minearbejderne forlod minen blev de tjekket grundigt for at sikre, at de ikke smuglede guld ud fra minen. Cally fortlate, at hendes bedstefar havde arbejdet i minen og at han havde fortalt, at den eneste mulighed var at sluge guldet..

Cally ville gerne, at vi kom ind på et museeum, der primært viste legetøj fra midten og slutningen af sidste århundrede. Samtidig kunne man klæde sig ud, hvilket vi havde meget sjov ud af.. :)