River rafting

En af de aktiviteter som vi rigtig havde glædet os til var river rafting. Dagen inden havde vi set det 7-meter vandfald, som vi skulle passere. Vi kunne se hvilken fart, der var på de enorme vandmasser, der susede igennem floden.

Vi blev iklædt våddragt, redningsvest og hjelm og inden længe sad vi i gummibåden og fik instruktioner til, hvordan vi skulle padle, samt hvordan vi, på kommando, skulle sætte os ned i bunden af båden og holde godt ved, hver gang vi skulle passere et vandfald.

Kort efter start var der et 3-meter vandfald, efterfulgt et på 1½ meter. Vi kom fint igennem og vi var begyndt at nyde turen og ikke mindst adrenalin-kicket, når vi susede ned gennem vandfaldene.

Efter et godt stykke tids sejlads lagde vi ind til bredden. Ikke fordi turen var slut, men fordi vi skulle bede en Maori-bøn, vi var nemlig kommet til det store vandfald. En af guiderne plukkede en sølvbregne, der er New Zealands nationalsymbol og Jeppe skulle kaste den i vandet. Alt efter om den ville vende med sølv-siden eller den grønne side op, ville det være et tegn på vores skæbne igennem det store vandfald. Uheldigvis vendte bagsiden (sølvsiden) opad og vi skulle derfor forvente, at båden ville gøre det samme, på turen ned gennem vandfaldet…

Om det var sølvbregnen der havde en ”finger” med i spillet skal være usagt, men faktum er, at båden tippede, da vi susede ned gennem vandfaldet. Den endte med bunden i vejret og vi blev alle kastet ud.
Efter få sekunder var alle kommet til over fladen, og efter guiderne havde fået vendt båden vi blev en efter en hevet på i båden igen. Stine var meget stolt, da hun efter turen fandt ud af, at hun var blevet reddet op af den dobbelte verdensmester i ekstrem kajak Sam Sutton, noget Jeppe var knap så imponeret over ;-)

Resten af turen var knap så vild, men da den ene af guiderne spurgte om vi ville have en dukkert og flyde i vandet, takkede vi alle pænt nej. Vi mente at vi allerede havde fået mere end hvad vi havde betalt for, men det var bestemt en sjov tur. :-)